Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. BØ
209
*) Et for mig uforstaaeligt Navn. Har ogsaa været skr. Flid, Fliden.
Da det ialfald gaar saa langt tilbage som til 1585, kan det vanskeligt være
Skriftsprogets Flid, hvortil heller ikke Betoningen passer.
52. Hasarud. Udt. hasårü. — Haaserud 1612. Haßerud 1665.
Hasserud med Kleppen øde 1723.
Häså- maa være opstaaet af Hasa- ved Ligedannelse (Tiljevningj, se
Indl. S. 22 f.; det synes at være Sammensætningsform (Gen. Ent.) af et Ord
Hase m. Kun ét saadant kjendes, det Ord Hase (ogsaa Has m. og f.), som
betyder: Knæ paa Dyrenes Bagben, Senerne imellem Knæet og Fodleddet,
Hælsener (Aasen), Hæl(sene) paa Taagjængeres Bagfod (Koss); om dette Ords
Oprindelse se S. B. i Tidskr. f. Philol, og Pædag. VIII S. 302 f. Hvorledes
dette skulde være at opfatte i en Sammensætning med r u ð, er dog ikke let
at sige; man kunde maaske tænke sig det som en Betegnelse for en
Lokalitet paa Stedet af en eiendommelig Form, ligesom Ordene rist (Vrist), o k 1 a
(Ankel), kné (Knæ), fó-tr (Fod). Sandsynlig er dog en saadan Forklaring
neppe. Da Hqskollr i Lier (GN. 92) nu har Udtalen Haskoll (a udt. baade
langt og kort), kan der maaske være en Mulighed for, at Håså- (af * Hasa-)
kunde være opstaaet, af H q s v a-, Gen. af et Mandsnavn * H o s v i (Sideform
til Høs vir); et saadant kan rigtignok ikke paavises blandt norske
Mandsnavne fra MA.; men ialfald Gaardnavnet Hausuastadir (nu Hogstad) i
Asker synes at komme deraf, og det haves i svenske Runeindskrifter, skr.
Ha8ui, Haosui (Bd. Il S. 151). Om et *H<jsvaruð kan have faaet
en Nutidsform Håsårud, er dog meget uvist.
53. Præstegaarden. — i Holmæimum, vid Holmæimi RB 9.
Holmeyn DN. XIII 130, 14-90 (paat ). [Bøø prestbegordh DN. XVIII
391, 1527], Bøe Præstegaard med Zißeiord 1665. Sitzeiord lille
1723.
Holmeimar (-eimr), Sammensætning af h e i m r med h o 1 m r; om
det sidste Ord se Indl. S. 56. Samme Navn har ogsaa Sigdal Præstegaard
havt, men ogsaa der er det gaaet af Brug; derimod findes det i Veø i
Formen Holmem. Naar en seDere Paategning paa Brevet fra 1490 har Holmeyn,
skyldes -n her mulig Dissimilation (Indl. S. 21); men mulig beror denne
Skrivemaade paa den ikke sjeldne Forvexling af Navne paa -heim r med
Navne paa - vin. Ogsaa i Sigdal har Navnet været skr. med -n fra
Slutningen af det 16de Aarh. — Om Underbruget se GN. 43.
54. Nordbø. Udt. nolbø. — i Nordbø RB. 9. Norbø 1593.
Nordbøe 1602.Vi- [Norbø ASt. 160]. Norbøe 1665. Nordbøe 1723.
Norðbœr; se GN. 55 og 56.
54, 1. Mørkholt. Udt. m&rkølt.
55. Midbø. Kaldes bø. — Medbø 1593. Bøe 1602.Vi-
Mid-bøe 1665. 1723.
* M i ð b oe r; se GN. 54 og 56.
55, 4. Indlæggen. Udt. Vnnlæggen.
Se Indl. S. 59 under innlag.
55.5. Kaasa. Udt. ka sa.
55.6. Klokkerstuen. Udt. klakkarstúgó.
55,8. Mstaas» Udt. nisstås.
Vel *Nezt(i)áss, den nederste Aas. Nestaas i Granvin og i Voss, som
har denne Oprindelse, udtales nu Nist-.
Rygh Gaardnavne VII.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
