Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. TINN
277
deise med Gaardens Navn og er vel at forstaa som * V á r å, Sammensætning
af á f., Elv, med Gen. af Gaardnavnet. Dette sidste bliver da * V á f., som
maa være det Fællesord v á f., der forekommer en enkelt Gang i Oldn. og er
forklaret som en Sideform til eller ialfald omtrent ensbetydende med r á
(egentlig vrå), Yraa, Krog. Det findes i adskillige andre norske Stedsnavne,
som i Vaa i Rauland (GN. 25) og det gamle Navn paa Øen Veierland,
W a i e r (Flt.) DN. IV 105 (Bd. VI S. 286 f.). Denne Forklaring passer ogsaa
til Stedets Beliggenhed; det er den øverste gamle Gaard i Vestfjorddalen
paa Nordsiden af Maane. Jfr. Bd. IX S. 176 og Fritzner III S. 836. Vaae
er vistnok ikke Flt., hvad Formerne «Waader», «Waaer» kunde tyde paa;
dertil passer ikke Elvenavnet * V á r á, hvis dette indeholder Gen. af
Gaardnavnet. Vaae maa være udgaaet fra en gammel Dativ, hvilken Form Navnet
ogsaa har første Gang, det forekommer nævnt (i W a d h e). Nogle
enstavel-ses Gaardnavne af Hunkjøn, som ende paa lang Vokal, kunne nemlig faa
Endelsen -i i Dat.; se herom Bd. IV,2 S. 167 og S. B. i Arkiv f. nord. filol.
VII S. 262 ff. Derimod kan maaske Formerne «Waader», «Waaer» bero paa, at
Navnet har havt en Sideform i Flt., * V á i r; saaledes har Vaa i Rauland i MA.
havt baade Entals- og Flertalsform. Det -d(h), som forekommer i de ældre
Navneformer, beror vistnok blot paa, at váð c. 1500 udtaltes vå, og at man
overførte den i dette Ord rigtige Skrivemaade med -d paa Gaardnavnet, hvor
den ikke hørte hjemme, hvad der let kunde ske, da v å, Vraa, omkr. 1500
vel var forsvundet som Fællesord; det kjendes ikke i det nuv. Folkesprog.
Navnet har ogsaa i senere Tid været skr. Vaaer. — Elvenavnet Vaaraa findes
i Navnet paa Brugs-No. 5, Vaaraastølen.
138. Berge. Udt. b&rje. — Berge og Foße, før under
Mel-land 1665.
Jfr. GN. 84. 112.
138, 2. Vigfit. Udt. vi’gfit. [O. Skulerud opg. ví’kfit}.
Betydningen af lste Led uvis. Om 2det Led se Indl. S. 49 under f it.
138,4. Fosso. Udt. f&sså. — Underbrug 1665; se under
Gaards-No.
Dat. Flt.; se Indl. S. 50 under fors. Ligger ved Kvitingfos.
139. Krokan. Udt. Jcwlcan.
Flt. i best. Form; se Indl. S. 62 under k r ó k r.
FORSVUNDNE NAVNE.
a Gautæsætre DN. VIII 229, 1368 (se under GN. 57. 58).
Gautasetr; lste Led Mandsnavnet G a u t i, 2det Led s e t r n , Bosted
(Indl. S. 74). Se PnSt. S. 82.
i Suanaughæ stofuo i Tinborghubø DN. X 113, 1426. Tingbore,
før under Bøen 1665. Tingbøen, før under Bøen 1723 (er altsaa
udentvivl gaaet ind under GN. 17. 18).
•Svanlaugarstofa, af det i den senere MA. ikke sjeldne
Kvindenavn Svanlaug, som oftest haves i Formen S v a 1 a u g (PnSt. S. 240), og
stofa f., Stue (Indl. S. 79). Dermed maa være ment en Part af en Gaard
(jfr. t. Ex. Kviteseid GN. 73), som maa have havt Navnet *Tinnborg.
Af dette sidste synes dannet et Grændenavn Tinborghubæ r (d. e. *Tinn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
