Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. HJARTDAL
311
DN. III 670, 1477. [a Frølandhe DN. XV 91, 1485], Frøland 1585.
1593. Frøeland JN. 397. [Frølandt ASt. 82]. Frølannd 1602.Vi,Vi.
Frølland nordre og søndre 1665. Frøland nordre og søndre 1723.
Frjólandir (og F r ø y 1 a n d i r?). Antages af O. R. (Bd. I S. 37)
at indeholde Adj. frjór, frugtbar, som Iste Led; saaledes forklarer han
ogsaa Gaardnavnet Frøvold i Sigdal (skr. F r oa- 1328, F r o y- 1334,
Frio-1454). Til denne Forklaring har A. Noreen sluttet sig (i «Festskrift til H. F.
Feilberg», 1911 S. 276 ff.), men han vil ogsaa anvende den paa de Stedsnavne,
som nu skrives Frøiland og Frøland, men i MA. kun findes i Formen
F r ø y 1 a n d (i r), idet han i Frøy- ser en Sideform til Frjó-, nemlig et
Adj. * f r ø y r, som vel ikke findes i den gamle Literatur, men kan antages
at være bevaret i Adj. frøy, som Aasen anfører fra Helgeland («tjenlig til
Sæd, spiredygtig, frugtbar, saftrig»). For de Navne, som kun have F r ø
y-som Iste Led, har O. R. derimod fundet Forklaring af Gudenavnet F r ø y r
eller Gudindenavnet Frøyj a sandsynlig, om end ikke sikker (Bd. I S. 371.
II S. 281). Se nærmere om disse Navne Bd. IX S. 198 ff. Ved det her
omhandlede Navn er der stor Sandsynlighed for Forklaring af frjór, ikke
af Fr øy r eller Frøyj a. Men om man i den ene Form fra 1395,
Frøyland o m, tør se Sidefoimen * f r ø y r, er neppe saa sikkert. Frjólandir
vilde c. 1400 kunne være blevet til F r ø 1 a n d i r, som i den første Form i
Brevet fra 1395, ligesom Gaardnavnet Ljóðhúsar i RB. paa fl. St. har
Formen iLødhusom, og Frøy- i den anden Form i samme Brev kunde
være indkommet ved Paavirkning fra Stedsnavne1, som blot skrives
Frøy-(jfr. S. 160 foran), og som alm. forklares af F r øy r eller Frøyj a. Dette
sidste kunde ogsaa antages for Formen Frøy- af Navnet i Sigdal. Det maa
dog bemærkes, at Hj. Falk ved det sidste paa Grund af Naturforholdene ikke
tinder Forklaring af et Ord for «frugtbar» sandsynlig, men foretrækker
Forklaring af et af Gudenavnene (Bd. V S. 196). Frøland her i Sauland er dog
en «god Gaard» (Kraft III S. 163). Frøland ligger søndenfor Hjartdøla ret
over for Sauland (GN. 67); mulig kan der ligge et Modsætningsforhold i
Navnene, saaledes at Frøland har været betegnet som et af Naturen dyrkbart og
frugtbart Sted, medens Sauland har maattet gjøres dyrkbart ved Brænding. —
Om Navnets 2det Led jfr. under Sognenavnet. I Udtalen har r og 1 byttet
Plads ligesom bl. a. i Navnet Floren i Selbu (Friol AB. 40); jfr. ogsaa
Lunde GN. 35. — Skeiðisbœr maa være et Partnavn, af skeiði n.,
hvorom jfr. Tinn GN. 92.
75,3. Eikelien. Udt. ei’Jçelie.
76. Bergene. Udt. b&rg&tm. — Bergenn 1585. Berge 1593.
1602Mt. 1612. Bergen 1665. Berge 1723.
77. 1. Hytten. Udt. hytta.
77,3. Aamot. Udt. a mott.
* A m ó t, Aamødet. Elven Mjella falder her ud i Hjartdøla.
78. Landsværk søndre. Udt. lannsv&rk. — i Lansuerki DN.
XIII 58, 1415. Lanndtzwerck St. 187 b. 1585. 1593. 1602.72. 1665.
[Landtsverck ASt. 82], Landsverk 1723.
’Landsverk; se Sannikedal GN. 7.
78, 1. Ødegaarden. Udt. øi’galen.
78,3. Ostigaard. Udt. ø’sstigal.
Jfr. GN. 74,3.
1 Der er flere Skrivfeil i Brevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
