Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
BRATSBERG AMT
97.6. Veabæk. Udt. vøåbækk.
Vilde i gammel Form hede ’ViiSarbekkr, Skovbækken; sms. med
Gen. af v i ð r m. (Indl. S. 86).
97.7. Graskjønnaasen. Udt. grastønnåsen.
98. 99. Hvaale søndre og nordre. Udt. gvaKle. — Hualenn
St. 188 b. Wollenn 1585. Hualle 1593. 1602.7«,V». Huallenn 1612.
Huallen søndre med Aaßedallen, Hualle nordre 1665. Hvallen med
Aassedalen, Hvalle 1723.
Se GN. 19. — «Aaßedallen» er GN. 102.
98, 2. Deilden og Kultene. Udt. dei’lde. kulteénn.
’) Deild synes her at maatte betyde: Del, Part, da Betydningen
Grænseskjel neppe kan passe her. Jfr. GN. 68, 2.
*) Kultene er Flt. af Kult m., Knold, Bjergknold, liden rundagtig
For-heining i Landskabet.
100. Greivejord. Udt. gretvjot. — Grefwegiorde DN. III 637,
1466. Graffuegiordt 1585. Greffuegiordt 1585. 1593. 1602.7a. 1612.
1665. Grefveiord 1723.
’Greifagerði (O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 481). Navnet
har vistnok samme Forled som Greibrok i Bygland, skr. i Grefwebrecko
DN. VII 493, 1486. Iste Led er formodentlig at sammenstille med G rei f
a-i Græifuarud (BR. 71), nu forsvundet Navn i Borre, i Greiuaruð (DN.
II 25, 1289), Greverud i Kraakstad, og i Greverud i Nesodden, og disse Navne
indeholde antagelig det fremmede Ord gre i f i. Greve, som i Nedertydsk
ogsaa betyder: Forstander, Tilsynsmand. Det forekommer brugt som
Mands-tilnavn paa Island i MA. (Sturlunga saga, Vigfussons Udg. I 322. 324) og er
vel at forstaa saaledes i Stedsnavne. Navnet her i Tuddal og Greibrok
kunde efter de ældste Former indeholde Gen. Flt. af gre f n., Jordhakke,
Grev; men, som A. B. Larsen bemærker (Bd. VIII S. 207), Betydningen af en
saadan Sammensætning vilde blive uklar. Jfr. Bd. VI S. 126. — Om 2det
Led se Indl. S. 61 under gerði.
100. 2. Haugen. Udt. hau’gen.
101. Rui nordre. Udt. rue. — Rud 1593. Ruuj nordre
1665. Ruui 1723.
Jfr. GN. 90.
102. Aasdelen. Udt. a stellen. — Aaßedallen 1665 (da
Under-brug til GN. 98). Aassedalen 1723 (ligesaa).
Ved dette Navn bemærker O. R. i NG. Mscr.: «Dunkelt». Det synes
ialfald at være samme Navn som Tinn GN. 60 Da det gamle Gaardnavn
Vigdeild i Frosten udtales Vektill, i Gildeskaal Viktelen, tør man mulig
tæuke paa Subst. Deild (se under GN. 98,2) som 2det Led; Iste Led maatte
da være «Aas». Men om dette passer til Stedernes Beliggenhed, ved jeg ikke.
Formen maa isaafald være Dat. i best. Form. Dette Navn har alm. været
skr. Aa8delet.
103. Gjuvstøl. Udt. ju ffstül. — Giuffstoffuil 1585.
Giuffstø-dell 1593. Giuffstodell 1602.Vs. Giuffstuell 1665. Giubstul 1723.
*Glj úfrastQðull (O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 481),
sms. med Gen. Flt. af gljúfr n., hvorom se under GN. 35. 36. Om
stqð-u 11 se Indl. S. 80. Ligger ved Gjuvaaen, som her har flere høie og lodrette
Fosser med meget steile Bredder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
