Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
BRATSBERG AMT
GAMLE GRÆNDENAVNE.
[i Selakersbøø DN. XI 168, 1450. i Selakerbø DN. XI 225,
1492. i Silleackersboo DN. XIII 160, 1522. i Sillacksbøe St. 191].
Selakrsbær har været Grænderiavn for GN. 41—45 eller maaske for
flere Gaarde; se GN. 44. 45 og Wille 8. 47. Grændenavnet er vel udgaaet
fra en gammel, nu forsvunden Gaard S ei ak r. Forklaringen af dette Navn
er uvis.
[i Sordal DN. XI 166, 1449. i Suartdall DN. XI 759, 1542],
Se herom under GN. 78. 79.
[i Mannadal, -dall DN. XIII 96, 1458. i Mannadale, i
Mannadal DN. XIII 99, 1464. i Mannedall DN. XIII 101, 1468. i Mandal
DN. XIII 155, 1519. Mandall St. 193],
M a n n a d a 1 r, nu Mandalen i Fiatdal, langs Mandøla, et Tilløb til
Aamotsdalselven. Elvens nuv. Navn er dannet af Dalens Navn, men dette
antages NE. S. 155 som 1ste Led at indeholde et ældre usammensat Navn
paa Elven, nemlig Mqrn, Gen. Marnar (* Marnardal r). Efter dette
bliver Mandalen i Fiatdal samme Navn som Mandalen i Lister og Mandal
Amt, som ligeledes i 15de Aarh. skrives i Mannadale, i Mannedal
(Bd. IX S. 83), og Mandøla skulde i gammel Tid have havt væsentlig samme
Navn som den bekjendte Elv Maane i Tinn (*Marna). Efter Egnens
Dialekt skulde -am vistnok være blevet til -ån (jfr. hån af barn); men det
kan vel tænkes, at Udtalen af opr. -mi Gen. Marnar- har rettet sig efter
Udtalen af opr. -rn i Nom. Mijrn, og denne kan i den Tid, da det
usammensatte Elvenavn endnu var i Brug, have været mqnn (med aabent o), da
Flt. b Q r n nu i Seljord tildels udtales bqnn (ved Siden af bötl). Om
Elvenavnene Mqrn og Mama se nærmere under Soguenavnet Møsstranden i
Rauland Herred. Wille har (S. 51) forklaret Mannadalr som
«Mændenes Dal», sigtende til «Berseiker og Birkebener» (I).
NEDLAGTE KIRKER.
St. Halvards Kirke stod paa samme Kirkegaard som
Hovedkirken ; den var af Sten. Den JN. 391 (jfr. J. M. Lund, Forsøg
til Beskriv, over Øvre-Tellemarken. Kjøbenh. 1785 S. 248) meddelte
Tradition, at den var bygget af Bergfolkene (paa Guldnes Værk), er
ganske vist urigtig, som ogsaa Kraft, 2. Udg., III S. 122 har indseet.
Wille beretter derimod (S. 31), vistnok rigtigt, at Halvardskirken
i det 16de Aarh., da den stod øde, blev taget i Brug af Bergfolkene.
I Willes Tid (Beskrivelse over Sillejords Præstegjeld. S. 18) stod
Murene endnu til 6 Alens Høide; nu er alt ovenjords forsvundet, men
Grundmurene kunde formodentlig gjenfindes ved Gravning i den
sydøstlige Del af Kirkegaarden.
Paa Garvik i Seljord S. (GN. 17), ud mod Bø (efter Kraft III
S. 168 paa Store Garvik), saaes efter Wille S. 46 Levninger af et Kapel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
