Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. KVITESEID
351
11. Flatland. Udt. flatlann. — Fladeland St. 203 b.
[Flade-landt ASt. 83]. Fladeland 1593. I6O2.V2. 1612. 1665. 1723.
* F 1 a t a 1 a n d, det flade Land.
11,1. Homme. Udt. hammé.
Dat. af llomm; se Indl. S. 67 under h v a m m r.
11,4. Hauge. Udt. haujé.
Dativ.
12. Sinnes. Udt. sannes.—Sønndernes 1585. Sindnes 1593.
Sindneß 1602.V2. Sinndnis 1612. Sindnes øvre og nedre 1665.
Sindnes 1723.
Ligger paa Vraavandets Nordside. Sinnes i Hevne er opr. S u n d n e s,
sms. med snnd n, Overfartssted (Bd. XIV S. 96); efter Beliggenheden knnde
vel ogsaa dette Sinnes forklares saaledes, men Udtalen tyder ikke derpaa.
Sinnes i Øvre Siredalen (udt. som her) kan mulig være et opr.
’Sindra-nes, og en saadan Oprindelse kunde stemme godt med de bevarede ældre
Former af det her omhandlede Navn. Jeg har ved Navnet i 0. Siredalen
tænkt paa Forklaring af Mandsnavnet S ind r i (Bd. IX S. 341); men det
vilde vel være paafaldende, om dette to Gange skulde antages sms. med nes,
og de to Navne bør vistnok forklares paa samme Maade. Disse Navne ere vel
snarere at forklare af sindr n., Sinder, Slagg, sigtende til Levninger efter
Myrjernsmeltning paa Stedet; om saadan nogensinde har været drevet her,
kjender jeg dog ikke til. De største Myrer i Herredet findes paa Fjeldheien
mellem Vraavand og Bandaksvaud. Den gamle Form af begge Navne har
vel efter denne Forklaring været *Sindrnes.
12,3. Skipar. Udt. sjzpar.
Hvis dette er Folkesprogets Skipar m., som betyder: ’) en som opstiller
eller ordner noget, Maduddeler, ’) Skipper, er det vel at tage i den sidste
Betydning. Stedet ligger ved Vraavandet; der kan mulig have været
Over-faitssted her. Den Mand, som besørgede Transporten for Guldnes’s
Bjergværk over Seljordsvandet, boede paa et Sted, som kaldtes «Skipperbakken»
(Wille S. 31). Mange Betegnelser for Haandværkere osv. ere gaaede over til
at blive Stedsnavne, fordi en Mand, som drev vedkommende Næring, har
boet paa Stedet, t. Ex. Laggeren, Suteren, Skomageren, Skrædderen,
Slagteren, Piparen, Trommeren; men da disse Navne altid ellers have best. Form,
bliver den her formodede Forklaring usikker, saameget mere, som man skulde
vente aabent i.
13. Nordbo. Udt. mrbø. — Nordbønn 1602.V* Norbøe
1665. Nordbøe 1723.
*Norðbœr, Nordgaarden. Vel opr. en Part af GN. 14.
14. Roholt. Udt. rolt. — a Roholte DN. IX 189, 1395 (efter
Afskrift fra 1426). a Rooaldhe, Roalthe DN. XIII 84. 85, 1444.
Roalth DN. VIII 425, 1483. Roallt DN. XI 830, 1570. Roll, Roldtz
Kirke 1585. Rooholt 1585. Roholt 1593. Roholt, Raaholt 1602.
Vx-Raaholt [ASt. 161]. 1612. Roholt med Løwig og Skree 1665.
Roe-holt med Løvig og Skræ 1723.
K ó h o 11. Om lste Led se under GN. 3. 6. 2det Led er holt n.,
Lund, liden Skov (Indl. S. 67). Inden Navnet er blevet sammendraget til én
Stavelse, synes holt ifølge nogle af de ældre Former at have været svækket
til -alt (allerede i MA.), som i flere andre med dette Ord sms. Stedsnavne
(Agnalt, Bjøralt, Stangralt). Jfr. ogsaa Saude GN. 14. — «Skree» er GN. 2.
•14, 3. Lauved. Udt. lauve, lau"vi. = Underbruget Løvig 1665.
1723; se under Gaards-No.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
