Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
BRATSBERG AMT
kan dog være en Mulighed for, at Gaardnavnets Form er laant fra et ældre
Dokument. Denne Forklaring forudsætter, at der har været en Lokalitet,
som har været benævnt «Momælen». Paa denne Kant af Herredet haves
Sognenavnet Moland og Elvenavnet Modøl.
29—31. Nape vestre, Vestgaarden og østre. Udt. nape. —
i Nabæ DN. I 590, 1450. Nappa (Gen., Akk.) DN. II 639, 1465. i
Napa DN. IX 460, 1519. Nappæ DN. IX 501, 1525. i Napa, Napa
(Akk.) DN. IX 806, 1557. i Napæ DN. VII 833, 1557. Nape, i Nape
DN. VII 839, 1560. Nappe 1585. 1593. Naabe, Nabe 1602.Vi,Vi,V*.
Nabbe 1612. Napper vestre (GN. 29) og østre 1665. Napper vestre
(GN. 29), N. vestre (GN. 30), N. østre 1723.
N a p i m. Om dette Ord se Hovin GN. 27. Gaarden har faaet Navnet
efter et høit og spidst Fjeld (Napen). Jfr. Mo GN. 61, 1. Har ogsaa været
skr. Naper.
32. Nesland. Udt. néssland. — Neßland 1585. 1593. 1602.x/i.
[Netslandt ASt. 84], Næßland 1665. Næsland med Aarhuus 1723.
•Nesland. Ved Fyresvandet. Jfr. Drangedal GN. 24.
33. Lofthus. Udt. lå’ff tus. — Loffthuß 1585. 1593. Lofftthuß
1602.V». Lofthuß 1665. Lofthuus 1723.
•Lopthús; se Tinn GN. 68.
34. Moghus. Udt. maggüs. — [Muggehus DN. XIII 807, 1561],
Moghuß St. 200. Moughus 1593. [ASt. 161]. Moghuß 1602.Vi.
Maag-huß med Aaseberg 1665. Maaghuus 1723.
Baade i PnSt. S. 179 og i NE. S. 161 antages, at dette Navn kan være
et opr. *M<jgguóss og være en Sammensætning af oss, Elvemunding, med
et Elvenavn Magga. En anden Mulighed, som ogsaa anføres i PnSt. smst.,
er vistnok sandsynligere: at det er et opr. *M(jgguhús, og at Iste Leder
Gen. af Kvindenavnet Magga (egentlig Kjæleform af Margrét). GN. 33
og 34 have vel enten tilsammen udgjort en større Gaard, hvis Navn nu er
gaaet tabt, eller været Parter af GN. 35. Et lignende Partnavn er anført
under GN. 85. 86. — «Aaseberg» enten af Kvindenavnet Asa (jfr. A s
o-bergh i Sande Jb., RB. 255) eller *Asaberg, af á 8 s m., Aas.
35. Yæting. Udt. væting. — i Vætonne DN. VIII 155, 1342.
a Wætinge DN. V 267, 1395. a Wætinghe DN. X 156, 1450. [i
Wedinge DN. XV 72, 1457], a Vætinghe, Vitinghe DN. II 639, 1465.
Wettingh St. 199 b. 1585. Wetting 1593. 1602.Vi. Weding 1612.
Wetting 1665. Wætting 1723.
Vætingr, afledet af Adj. vátr, vaad. Samme Navn findes som Gaardnavn
ogsaa i Herefoss og i Øiestad og som Sæternavn i Aaseral. I Brevet fra
1342 forekommer et andet Navn paa Gaarden, V æ t a n, best. Form af v æ t a
f., Væde, Vaadveir; som Stedsnavn maa dette ligesom Vætingr have været
brugt om et myret, vaadlændt Sted. I Eidsberg findes væta ligeledes som
Gaardnavn, Væte (GN. 27. 28), i Væto RB. 165. 166, desuden i Trøgstad
(GN. 166).
36. Præstegaarden. — Jfr. Oplysningerne om Sognets Navn
S. 383. Myrer anføres som Præstegaardens Navn DN. VII 839, 1560.
Morland med Tuedten 1665. Morland med Tvetten og Wejum 1723.
Det DN. VII 839 anførte Navn er * M ý r a r, Flt. af m ý r r f., Myr
(Indl. S. 68). Jfr. under Sognets Navn. — «Tuedten» er GN. 12.
37. Aarhus. Udt. a rus. — Aarhus 1593. 1602.7*. 1612. Aarhus
før under Nesland 1665. Aarhuus 1723 (da Underbrug til GN. 32).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
