Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. FYRESDAL
395
68. Lien. Udt. lí’æ. — i Liidh DN. I 513, 142* (Slutningen
af Aarstallet ulæselig), i Lidh DN. XI 223, 1489 ? Lii 1585. Lidt
1593. Lii 1602.Vi. Lien med Hoggerød 1665. Lien med Houkerød
1723.
L i ð (Hlíð) f., se Indl. S. 66. Nu i best. Form.
68,4. Haukrei. Udt. haukrei. — Underbrug 1665. 1723; se
under Gaards-No.
*Hauk(a)rei8r, Høgeredet; sidste Led er r e i ð r (h r e i ð r) n., Rede.
Til Bruget hører et Sted ved Navn Valelien, som maaske er et opr. * V a 1
a-liö, af v al r Falk (jfr. GN. 26).
68,6. Fiskelauslieien. Udt. fi’ sskeløisheiæ.
Har Navn efter et Vand; Fiskeløs, -løis er et hyppigt Navn paa Indsøer.
69. Homsli. Udt. hå’mmsli. — [Homslidh], Homlidh (en Hage)
DN. XI 223, 1489.
*Hvammslíð; se Indl. S. 57 under h v a m m r.
70. Ramsvatn. Udt. rdmmsvatn. — Rambswat 1665
(daUnder-brug til GN. 6). Ramsvatten 1723 (ligesaa).
Iste Led er vel Plantenavnet Rams, hvorom se Drangedal GN. 52,6.
Rams- kan dog være opstaaet af Rafns-, Gen. af Mandsnavnet Rafn.
71. Torsdalen. Udt. tö’ssdalen. — Torßdall (nylig ryddet) 1665.
Torsdahl 1723.
Hvis Navnet er gammelt, er det et opr. Þórisdalr, af Mandsnavnet
I>órir (se PnSt. S. 260). Skriver det sig fra en senere Tid, er Iste Led
snarere Tor(d).
72. Nusvik. Udt. nussvik. — Nwzwiik DN. I 596, 1451.
Knwzswik DN. IX 320, 1464. Knwtdzvik DN. IX 620, 1528.
Nust-uig 1665. Niuswig 1723.
Knútsvík, med det i Dialekten alm. Bortfald af k foran n. Enten
af Mandsnavnet K n ú t r (saa PnSt. S. 162), eller af Fællesordet knitr i
Betydningen: Nut, Fjeldtop. I NG. Mscr. bemærkes: «Skal ligge under
en Nut.»
72,2. Ødejordet. Udt. au’jóri.
73. Øisæ. Udt. øi’sæ. — i Øyæsæl DN. IX 385, 1493. Øyeset
1665 (da Underbrug til GN. 62. 65). 1723 (da Underbrug til GN. 65).
Efter den ældste bevarede Form Øyjasel eller maaske snarere
•Øyjarsel, sms. af Gen. Flt. eller Ent. af øy f. med sel n., Sæl, Husene
paa en Sæter (Indl. S. 73); ø y maa da betyde: flad Strækning langs Vand
(Indl. S. 88). De senere Former med -set maa da bero paa en Misforstaaelse
af Navnet, som om det var sms. med s e t r n., Bosted. Som 2det
Sammensætningsled kan nemlig baade -sel og -set miste den sidste Konsonant og
derved udsættes for Forvexling; jfr. Apaasæ i Bjelland (Bd. IX S. 129), sms.
med sel, og Triset i Laardal (GN. 2), sms. med s et r. I StK. S. 309 har
O. R. antaget Forklaring af sel, medens han i Norges land og folk. VIII, 2
S. 663 forklarer Navnet som Øyjasær, sms. med sær m., Sø; øy har vel
da Betydningen : 0. Gaarden ligger ved et større Vand. Denne Forklaring
er vel den sandsynligste (jfr. GN. 93 ndfr.); er den rigtig, maa sel kunne
have tabt sit -1 i Sammensætninger allerede før 1500, for at Sammenblanding
med -sæ(r) skulde kunne indtræde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
