Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. FYRESDAL 397
formodet i DN., antages i PnSt. S. 292 at være usikkert. Det kan maaske
være Haslestad i 0. Moland Sogn; det i Brevet omtalte Ting holdtes i
Bygland. — «Buim» er Buene i Nærheden af Aslestad.
78. Songedal. Udt.. sanggedal. — i Sangghadal DN. III 751,
1506. Sangdal 1585. Sungedal 1593. Sangedal 1602. Vs. 1612.
Sangedall 1665. Sangedal 1723.
*SQngudalr. Iste Led er vistnok et Elvenavn S o n g a, som da har
været det ældre Navn paa den ene af Dalaaens Kildeelve. Der findes nu paa
adskillige Steder et Elvenavn Songa, som O. R. har antaget for beslægtet
med 8yngja og tillagt Betydningen: den syngende (t. Ex. Bd. III S. 195).
S. B. har dog paavist Sandsynligheden af, at Songa tildels kan være
opstaaet af et ældre *S<}ndga, best. Form af Adj. sondugr, afledet af
s a n d r, Sand. Ved Songedalsaaen skal dog denne Forklaring ikke passe (se
NE. S. 240. 334).
79. Songedalstveiten. Kaldes tveiten. — [Thwethæ jordh (en
Ødejord) DN. III 751, 1506], Tuetten 1665. Tvedt nordre 1723.
80. Tortveit. Udt tortveit. — Thortued 1585. Tordtuedt 1593.
Thuretued, Torretuedt 1602.»/a. Tordtuedt med Lioen 1665. Tortved
med Lion 1723.
*Þóru|)veit, af Kvindenavnet Þ ó r a (O. R. i Norges land og folk.
VIII, 2 S. 564). Maaske snarere *ÞórðarJveit, af Mandsnavnet * Þ <5 r ð r.
— Underbruget er det nuv. Brugs-No. 2, Liene.
81. Hæstad. Udt. hcéssta. — Hestad St. 201 b. Hiøstad 1585.
Herstad 1593. Hestadt, Herstadt 1602.Vi. Heestad 1612. Hestad
1665. 1723.
*Heðinsstaðir? Forklaring af Mandsnavnet H e ð i n n er formodet
i PnSt. S. 121 og Norges land og folk. VIII, 2 S. 564. Jfr. Eidanger GN.
69. — Navnet har ogsaa været skr. Hærstad.
82. Spokkeli med Buene. Udt. spä’JcJceli. bu inne. — Spakelj
St. 199 b. 200 b. Spotteli (!) 1585. Spaakelj JN. 382. Spagelidt 1593.
Spockelii 1602.Vj. Spochelj med Quaseiord 1665. Spockeli med
Qvassejord 1723.
«Man kunde nok formode et Elvenavn af Stammen spak-; jfr. spak,
rolig, stille, ogsaa om Luft og Sø (Aasen). Et saadant kunde ligge i dette
Gaardnavn» (NE. S. 242). Opr. Form isaafald * S p q k u 1 í ð, af et Elvenavn
* S p a k a. Denne Forklaring maa dog siges at være usikker, saalænge ikke
et saadant Elvenavn er paavist nogensteds.
83. Kvassejord. Udt. kvå’ssjör. — Underbrug til GN. 82
1665. 1723; se ovfr.
Samme Navn i Vinje (GN. 84), ligesom Kvassaaker i Valle i
Sætersdalen er at sidestille dermed. Iste Led er sikkert Adj. hvass, i Dialekten
kvoss, men Ordets Betydning i disse Navne er uvis. Det vides ikke,
saaledes som Adj. skarp, at bruges om sandig, tør Jord. A. B. Larsen har tænkt
paa Muligheden af, at det ligesom hvatr kunde have Betydningen: hurtig,
rask, «drivende» (om Jordsmon). Se Bd. VIII S. 220.
84. Bjørnestad. Udt. bjø"nnesta. — Biørnnstadt 1602.Va.
Biør-nestad 1593. 1612. Biønnestad 1665. 1723.
•Bjarnarstaðir eller *Bjarnastaðir; jfr. GN. 62, 6.
85. 86. Yeum søndre og nordre. Udt. vé’ómm. — i Vidhabø
[i Ragnildhahwsum], a Vidhum [(nordre Gaard)] DN. IX 363, 1483. Se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
