Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
BRATSBERG AMT
stad og i Nevesjordet i Bygland. Da Hnefill (med Gaardnavnet H n e f i 1
s-d a 1 r, ældre Knefilsdalr) er Navn pia et Fjeld paa Island, har O. R.
antaget, at kne fill i Stedsnavne har betegnet en Art af Fjeldhøide,
frem-stikkende Høide, men han har for de dermed sms. Stedsnavnes Vedkommende
ogsaa tænkt paa den Mulighed, at Ordet kan have været brugt som Tilnavn.
Se Bd. II S. 403. VIII S. 207. Nevestveit ligger ved Børtevandet under
Raute-fjeld, og et eller andet Fremspring af dette kan vel have havt Navnet 8
Kne-fill. Men mulig er Nevestveit ikke direkte sms. med en saadan Betegnelse
for en Høide. Vestenfor Rautefjeld, paa den anden Side af Frolandselven,
ligger en Støl eller Plads, som paa Amtskartet skrives «Nivel». Dette er vel
at forstaa som «Nevel», og Stedet har vistnok faaet dette Navn efter en liden
Høide, som er afsat paa Kartet. Mulig har der engaDg været
Eiendomsfor-bindelse mellem disse to Steder; da der ingen ældre Former anføres for
Nevestveit, er det vel et forholdsvis nyt Navn.
7. 3. Aamsberg. Udt. å’msberg (ogsaa opg. ams-).
*Almsberg; af Trænavnet a 1 mr, Alm. Samme Navn i Fyresdal
(GN. 38, 7).
8. Utabjaa øvre. — Byrtte 1602.Vi. Midgaarden 1665.
Nær-gaarden 1723.
Se GN. 7. «Nærgaarden» er: Nedregaarden. GN. 7 har i Matrikelen
Tilføielsen «Midgaarden», GN. 8 «Negaarden».
9. Jordeshaugen. Udt. jo’rshaujen.
9,3. Hegtveit. Udt. hcekktveit.
Jfr. Tinn GN. 93.
9,4» Tuftene. Udt. tufftine.
10. Ljostad. Udt. Ijo’ssta. — Liußestad St. 202 b. Lierstad
1585. Liustadt 1602Liustad 1602. Lieuffstad 1665. Liufstad
med Nordre L. 1723.
*Ljótsstaðir, af det ofte forekommende Mandsnavn L j ó t r. Her har
baade 1 og j holdt sig i Udtalen; i andre Gaardnavne af samme Oprindelse
er Lj- blevet enten til L- eller til J-. Se Ldsbl. 125.
11. Præstegaarden. — Jfr. Oplysningerne om Sognets Navn
S. 402. Maaen 1602.7a. Moe Annexgaard 1665 (da Enkesæde).
Moen 1723 (Annexgaard).
M ó r (i n n); se under Herredsnavnet. Brugs-No. 1 heder Moen.
12. Rykkeli. Udt. ry’tøeft- — Rykkelydh DN. VII 683, 1526.
Røchelj 1665 (da Underbrug til GN. 22). Røchelje 1723 (ligesaa).
Ligger i Nærheden af et lidet Vand, som dannes af Elven Rukke.
Rykke-kan efter Udtalen med k,k, vise tilbage til ældre * R y k k j u-, * R y k k j a- og
* Rykk i-. Det første vilde være vanskeligt at forklare; meu
*Rykkja-kunde være Gen. af et Sønavn * R y k k i m., dannet til Elvenavnet Rukka
(jfr. Elven Leira og Sønavnet Leirinn i Valdres); dette bliver dog kun en
usikker Gjetning. Paa Voss findes et Gaardnavn Rykke, som kan sees at
være et Intetkjønsord R y k k i, der formodentlig hører sammen med rukka
(h rukka) f., Rynke, Fold (Bd. XI S. 549); man tør dog neppe antage, at
det er dette ellers ikke forekommende Ord, der forekommer som Iste Led i
Rykkeli. Forklaringen af Elvenavnet Rukke, som forekommer paa fl. St., er
uvis. Om de fremsatte Formodninger se Bd. V S. 93. NE. S. 200.
12,3. Øde-Rykkeli. Udt. aurytøeli.
Ogsaa skr. Anrykkeli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
