Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23. LAARDAL
425
41,3. Turtedalen. Udt. turtedalen.
Af Plantenavnet Turt, hvorom se ved Thorthongslii under
«Forsvundne Navne» i Mo (S. 415). Ordets Brug i Stedsnavne forklares deraf,
at Planten i Fortiden benyttedes som Menneskeføde, ligesom endnu af
Lapperne.
42. Mjaugedal. Udt. mjaugedal. — Miøffdall St. 195.
Møgdal 1585. Miugedall 1593. Miøgedall 1602.7a. Møgedal 1612.
Miugedall 1665. Mygedal 1723.
*Mj ovid air, den trange Dal, af Adj. mjór (mjár), smal, trang.
Har været feilagtig skr. Mykedal, Mygedal. — Under Hjartdal GN. 72 ligger
et Brug ved Navn Mjaugedalstykket. Jfr. ogsaa under Tinn GN. 6.
43. Gjøitil søndre. Udt. gjøt til. — i synsta Gæytil DN. 111
423, 1406. paa Gøttyll DN. XI 750, 1538. Giøtall St. 199. Giøttel
1585. Gøttill 1593. Giøtel JN. 377. Giøttill 1602.71,72,7*. Giøttel
søndre 1665. Giøtild søndre 1723.
Gøy ti 11. O. R. har i Norges land og folk. VIII, 2 S. 698 under Tvivl
antaget, at dette Navn er Subst, geit i 11 m., haard Knude, Kjertel i Sten;
dette maatte vel her være at forstaa som Navn paa en Høide. Men dette Ord
synes ikke at kunne faa en Udtale med øi i 1ste Stavelse. G ø y t i 11 synes
at maatte være en Afledning af Stammen gaut-; maaske er det et
For-mindskelsesord af det under Drangedal GN. 44 formodede Ord ’gaut f.,
Oversvømmelse. Da Bækkenavne tildels ere Hankjønsord, kunde nok G ø
y-till tænkes at være et saadant; men det synes dog ikke at kunne være saa,
da Vandløbet ved Gaarden heder Grytaaen, hvori der vel stikker et ældre
usammensat Elvenavn G r ý t a (NE. S. 81). Hvis Forklaringen af Navnet er
rigtig, har det maaske tilhørt et lidet Vand, en Udvidelse af Tokke, eller det
kan mulig sigte til Terrainets Beskaffenhed; JN. 377 siges det, at Biskoppen
reiste fra GN. 43 en Fjerding blød Vei over Myrer.
43. 4. Rogdeli. Udt. rø’ggdeli. — Rougdelie 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Froland (GN. 26), der udt. rå’gde-, A. B.
Larsen antager der (Bd. VIII S. 79) Forklaring af FugleDavnet Rugda for
mulig, da dette tildels udtales Rogda (med aabent o). I NE. S 196 ere begge
Navne opførte under et Elvenavn * K o g ð a. Er dette rigtigt, maa dette vel
have været et gammelt Navn paa Raubækken, et Tilløb til Grytaaen. Det er
dog vel mindre sandsynligt, at dette ubetydelige Vandløb skulde have havt
et Navn, som øiensynlig maa tillægges høi Ælde, hvorfor Larsens Forklaring
af Fuglenavnet forekommer mig troligere ogsaa ved det her omhandlede Navn.
Forklaringen af det anførte Elvenavn Rogða er ganske uvis; den i NE. S.
196 fremførte Formodning har neppe noget at støtte sig til (jfr. Bd. XI S.
446; jfr. V S. 86).
43.5. Heimigard. Udt. hei’migär.
43.6. Utigard. Udt. utigär.
44. Gjøitil nordre. — Giøttel nordre 1665. Giøtild nordre 1723.
45. Gjøitil Borgejord. — Midgaarden Giøttel 1665. Giøtild
Baarejord 1723.
Navnet Borgejord skal ikke bruges i Bygden længere. Om lste Led
borg jfr. under Sognenavnet; men disse to Navne kunne dog vel neppe sigte
til samme borg, da Gjøitil-Gaardene ligge i en temmelig betydelig Afstand
fra Eidsborg Kirkebygd, hvor Eidsborg, hvis det er et opr. Gaardnavn, vel
rimeligst maa antages at have hørt hjemme (jfr. O. R. i Aarsberetn. paa det
under Sognenavnet anførte Sted). Maaske kan man her tænke paa Borg i
Betydningen Husborg; jfr. Borgejordet i Kviteseid (GN. 28,6).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
