Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIII
KK. — Rektangelkart.
Rietz — Ordbok öfver Svenska Allmoge-Språket af J. E. Rietz. Lund 1867.
Ross — Norsk Ordbog af Hans Ross. Tillæg til «Norsk Ordbog» af Ivar
Aasen. Christiania 1895.
K. Rygh — Norske og islandske Tilnavne fra Oldtiden og Middelalderen,
samlede af Karl Rygh. Trondhjem 1871.
S. — Sogn (ogsaa brugt om Side i en anført Bog).
skr. — skrevet.
sms. — sammensat, sammensatte.
smst. — sammesteds.
StK. — En haandskreven Fremstilling af Forholdet mellem Gaardnavnenes
skrevne Former og Udtaleformerne, udarbeidet til Brug for Stedsnavne
kommissionen af O. Rygh.
St. S. — Stavanger Stiftsbog («Graagaasen»), antagelig fra 1626. Utrykt, i
Rigsarkivet.
Tlij. VSS. — Det kongelige norske Videnskabers Selskabs Skrifter.
Trondhjem. Anført efter Aargang og Sidetal.
udt. Udt. — udtales, udtalt.
usms. — usammensat, usammensatte.
* foran en opgivet oldnorsk Form betyder, at der ikke haves nogen direkte
Hjemmel for den fra den Tid, da Navnene skreves i oldnorsk Form, men
at den kun er sluttet efter Navnets Form i Nutiden eller i yngre
Optegnelser. I Tilfælde, hvori denne SlutniDg maatte ansees for særlig
usikker, er tilføiet ? efter Navnet.
! efter en Navneform, der er paafaldende eller aabenbart urigtig, skal gjøre
opmærksom paa, at den virkelig findes saaledes i den benyttede Kilde.
Et Aarstal efter en anført Navneform betyder, at denne er fanden i en i
Rigsarkivet bevaret Jordebog eller lignende Kilde fra det nævnte Aar.
Med Hensyn til de i Opgaverne om Navnenes nuværende Udtale
benyttede Lydtegn er følgende at bemærke:
En Bue over en Vokal betyder, at den udtales kort, — en horizontal
Streg, at den udtales lang Ca, ä).
Med e, i, O, U, IJ betegnes lukt Udtale af vedkommende Vokal. Aaben
Udtale er tildels særlig fremhævet ved at benytte Tegnene ç, f, Q, U, 3J-
I den sidste Del af nærværende Bind, nemlig i Henseende til Herrederne
Bygland, Bykle og Valle, er den sidste givne Udtalebetegnelse for hvert
Navn, enten den staar i skarpe Klammer eller uden dette, at læse saaledes, at
é, 6, U, 1/ betegner stigende Diftonger, medens derimod é (§, og O er
synkende Diftonger, U næsten som lukket 0 andensteds og 0 næsten som Cl.
d, l, il, i udtrykker mouilleret (palatal) Udtale af disse Konsonanter
(som om en i-Lyd var kommet til i Udtalen), saaledes som man har den i
store Dele af Landet i Ordene 0(1(1, alle, inn, Mann, kvitt (Intetkjønsform
af Adj. kvit).
k er den blode (palatale) Lyd af k, som i Kjedel, Kile, Kjos, Kjøl.
t er «tykt» (kakuminalt 1, som man hører det østen- og nordenfjelds i
Ola (Mandsnavn) eller i Slag’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
