Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•24
NEDENES AMT
Dersom Endevokalen -e, som Skriftformen forudsætter, skulde være en
Svækkelse af -øy, maatte dette Led enten opr. gjælde hele Øen’ Barmen
eller blot staa i Betydning af Sted ved Vandet, se Indl. S. 88. Andre
Muligheder er, at dette e er en Svækkelse af - v i n, ligesom Vækkerø i
Aker, udt. Vækkere, antages at være sammensat med -vin, Bd. II S. 97,
— eller en Svækkelse af r u 5, ligesom Beise i Frogn vides at være opr.
B e r g J) ö r s r u 8, se Bd. II S. 88; saaledes ogsaa f. Ex. Møglerod, udt.
Myglere, Froland GN. 53, 6. Om Iste Led formoder M. Olsen, at det i
gammel Form har lydt * Skj algs, og at *Skj algr har været et gammelt
Navn paa Søndeledfj orden, vel særlig den sydlige Arm söndenfor Barmen,
eftersom den nordlige (eller maaske den hele) hed S u n d a1 e i 8. Navnet
*Skjalgr, af Adj. skj al gr, skjæv, skjeløiet, skulde da have Hensyn
til Fjordens Krumning. Hvis 2det Led er -ru8, er der Muliglied for,
at Iste Led er Skj al gr som Mandstilnavn, — som Mandsnavn er det kun
kjendt fra Soleslægten, se PnSt. S. 222 og K. Rygh S. 56. S. B. tænker sig
Muligheden af at Iste Led i gammel Form har været Skj als-, af *skj al,
et Skille, hvoraf efter M. Olsen Gaardnavnet Skj al an es, nu Skjelnes
sydligst paa Varaldsø i Strandebarm. Dette skjal kunde sigte til sSuudet»,
den smale Strøm mellem den søndre Fjordarm og Kranfjorden, eller det låve
Eid, som dette gjennembryder, altsaa enten et Skille mellem Øen Barmen og
Fastlandet eller mellem de nævnte Fjordarme.
20. Hanuøen. Udt. hannøia.
Hvad Iste Led i dette Navn er, er uvist. Tiltrods for, at Vokalen
heier kort", men lang i nogle Stedsnavne Hanøen i Flatanger, i Fitje, i Askøen
og i Hadsel, er det vel muligt, at det er samme Ord; for disse fremsættes
Bd. XV S. 351 en Forklaring gjennem han i m., Hane, dels mere direkte fra
Fuglen, dels fra Ordets (i Norge temmelig usikre) Brug som Mandsnavn. Det
var ogsaa muligt, a o Navnet kunde komme af ha 8 na f., en ung Gjed, jfr.
GN. 47.
21. Trulsvik med Rotvik. Udt. J) trullsvika. 2) ro tvika. —
Troelswiig og Rodwiig 1670. Trolswig og Rodewig 1723.
’) Af Mandsnavnet I> o r g i 1 s i dets danske Form Truls, altsaa temmelig
sikkert et sent dannet Navn, se PnSt. S. 258. 2) Ligeledes et nyt Navn, af
rot f. eller (hellere) af röt n., Røre, Forstyrrelse.
22. Hosaas. Udt. ho*sås, — Hußaas 1593.Vi. Huußaas 1601.
1610. 1611. 1670. Hasaas 1723.
Et Gaarduavn Hosaas findes i Levanger GN. 50, hvilket Bd. XV S. 262
sættes i Forbindelse med et Stedsnavn Hoo, som tidligere skal have været
der. Her maa man vel tænke paa den Tydning, som alle Skattelister har
holdt sig til, at Iste Led er hiis n., og at dettes Vokal er halvt tilnærmet
til Vokalen i 2det Led. Der synes ikke at være nogen Anledning til at
sammenligne Formationen med et Hus; Forledet maa saaledes betegne denne
Aas som den bebyggede, til Forskjel fra andre, hvor der ikke var Huse.
23. Roiseland østre. Udt. røtselann. — Østre Røßeland 1670.
Øster Rosseland 1723.
Jfr. GN. 34 og Gjerstad GN. 37.
23,1. Sletthei. Udt. sléttei — Slettbede 1610. Slethug 1668.
Slethej 1670. Sletheij 1.723 (laa da under Hosaas og østre Røiseland).
* S 1 é 11 li e i 8 r. Jfr. Vegaarsheien GN. 30.
24. Honnelbø. Udt. hønnebø. — Honneboo 1601. 1610.
Honnebye 1593.’/i. Honnebøe 1611. Honneby St. S. 222.
Hoedne-bøe 1670. Hodnebøe 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
