- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 8. Nedenes amt /
59

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7. AAMLI

59

43. Tveit med Valle. Udt. tveit. — Kæith DN. IV 470,
1394. [l?ueit DN. XIV 21, 1403], Thuedt østre og vestre 1595-Vi,Vi.
Thuedt 1611. Øster og Wester Tued 1668, Tved øster og vester
1723. — 2) Valde 1611. Walle 1668. 1723.

-1) Se Gjerstad GN. 40. 2) Se Holt GN. 61.

43, 2. Persmyrknuten. Udt. pærsmyrJcm’iten.

Sidste Led er Knut eller Knute m., Knude, lier ved Sammenligning
brugt om en Fjeldform.

4.3, 6. Kauneberget. Udt. Jcaunebærje.

Ligger efter én Meddelelse paa en rund Bakke, som saa i Navnet er
betegnet som en Byld, i Folkesproget Kaun. Mere Vægt bør der kanske
tillægges en anden Oplysning, at Fjeldet bestaar af en rød Bergart med
frern-staaende runde Knorter, der ligner Bylder. For denne Forklaring taler ogsaa
Forledets Foim Kanne-, som henviser paa Gen. Flt. kauna.

43,9. Veiraasen. Udt. veiWåsen.

Det 1ste Led er Veir, som i Bygdens Dialekt baade er Udtaleformen for
Intetkjønsordet Veir og for Hankjønsordet Vædder. Med det førstnævnte
vilde Stedet betegnes som veirhaardt.

44. Simonstad. Udt. semmönstci. — Sigmundstad 1601.
See-mondstad 1610. 1611. 1612. Simonstad 1668. Simonstad med
Maamoen 1723.

*Sigmundarsta8ir, af Mandsnavnet Sigmund r, se PnSt. S. 214.

44, 2. Bubakken. Udt. biibakhen.

1ste Led er enten b ü n. (som Forled mest brugt i Betydningen Kvæg),
eller vel snarere büö f, Bod; se Bd. III S. 427.

44, 11. Maamoen. Udt. mamö’n.

Skjønt Gaarden synes at være temmelig ny, er Navnets 1ste Led ikke
umiddelbart forstaaeligt. Det kunde dog tænkes at være opstaaet saaledes,
at de vidtstrakte Skovsletter omkring Gaarden i Oldn. hed * M ö a r, senere
* M å r, med Gen. * M ö a og * M å, og at det sidstnævnte blev bevaret som
lste Sammensætningsled, f. Ex. i * Maabækken for nuværende Maamobækken
(Helland I S. 86), indtil dets Betydning var glemt, og at saa dette Forled
tautologisk blev sat til Fællesordet Mo.

44, 12. Øina med Larsnes. Udt. øi’na. larsnes.

45. Gjerusstad. Udt. jerussta. — Gierrustad 1611.
Gieruld-stad 1668. Gierustad 1723. ’

*Geirulfsstaöir, af det endnu i en stor Del af Stiftet brugelige
Mandsnavn Geirulf r, se PnSt. S. 86. Gaardnavnet findes ogsaa i Vegusdal.

45. 1. Skotet. Udt. sJcç’te.

* S k o t n., rimeligvis, som her almindeligt, om et Sted, hvor man skyder
Tømmer ud over en Skrænt, se Indl. S. 75.

45 , 2. Fiskaardalen. Udt. fi sslcårdalen.

Sammensat med den oldn. Genitivform * Fiskär-, af * Fiskå, som
saaledes har været den nærliggende Bæks Navn.

46. Kievene. Udt. MeVvane. — Kleffuen med Øienæs 1668.
Klefven med Øynæs 1723.

47. Hovde. Udt. havde. — Hobde øde 1595.74. Hobde 1601.
1611. Hoffde 1668. Hofde 1723.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:34:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/8/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free