Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. LANDVIG 135
Bygden antages, at Navnet lier kommer deraf, at Presten lier skiftede
Skyds-folk paa Annexreise til Herefoss; men det liænger dog maaske sammen med
de Naturforhold, som foranledigede denne Ombytning, at Vandveien lier endte.
74, 4. Veien. Udt. vei’en.
Forekommer fleresteds som Navn paa smaa, nyere Brug, f. Ex. i N.
Aurdal (Bd. IV, 2 S. 272).
74,11. Snemyr. Udt. snømyr.
74, 13. Ødegaard en. Udt. ø i’garen.
74, 14. Stolen. Udt. stølen. — Skiiftenis Stollen 1670.
Schifte-nesstolen 1723.
74, 17. Kvernliusinoen. Udt. hvænnhüsmönen.
74, 18. Yesternioen. Udt. vce sstermönen.
75. Sondlesoen. Udt. sø’nnlesøina. — Sondelsøen 1670. 1723.
En større O i Søndlevandet. Jfr. Anmærkningen om Herredsnavnet
Søndeled. Naar Sonavnet i denne Sammensætning har Genitivendelsen -s, viser
det, at heller ikke Sonavnet var Hunkjønsord, saaledes som Ordet lei <5 er
som usms. Tonelaget synes tvivlsomt.
7(1. Liene. Udt. li ene. — Lien 1670. 1723 (da under Imenes).
77. Storenes. Udt. storenes. — Stoere Næs 1670. Storenæs
1723.
78. Imenes med Risvigen. Udt. Vmenes, réssviga. —
Imbe-nes, Ymbenes DN. II 672, 1478. Immenes 1593.Vi. 1601. 1611.
Immenis 1670. Imenæs 1723. — Refswigen 1670. Refsvigen 1723.
l) Navnet sættes i Bygden i Forbindelse med Imaasen, Navn paa et
nærliggende Berg, og man mener, at dette liar faaet sit Navn deraf, at der
pleier at samle sig Skyer om dets Top. Emmenes i Ankenes, der tidligere
liar havt Imb- i Fremlyden, er vel af anden Oprindelse (Bd. XVI S. 286).
2) Maaske *Rifsvik, af ri f n., Rev, udstikkende Grund, se Indl. S. 70.
78, 2. Tjarrandspladsen. Udt. harranns’plass.
1ste Led er Mandsnavnet Hj arr an dr (ogsaa Hj ar r an di), som var
meget brugt i Norge i MA. og endnu bruges, se PnSt. S. 133. Da Navnets
2det Led betegner Stedet som Husmandsplads, er det vistnok temmelig nyt.
79. Haanden. Udt. rånnen.
Efter Endelsen -en kunde man tro, at Navnet var Hankjønsord. Men
da der her gaar en smal Strom fra Luetjern ud i Søndle, og da en saadan
Lokalitet i Holt GN. 17, 5, Froland GN. 7,5 og 0. Moland GN. 38, 20 har
Navnet Raana, af Ron eller Run f., kunde Navnet her mulig være det samme
og Endelsen -en i Raanden være Hunk.jonsordenes bestemte Dativendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
