Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•138
NEDENES AMT
(GN. 209) er cia vistnok ogsaa opstaaet deraf, se Bd. IV, 2 S. 147. Naar
Genitivendelsens r er bevaret f. Ex. i Fiskaar-dalen (Aamli GN. 45, 2), kan
det maaske ogsaa her nede ved Kysten have holdt sig foran Vokal.
5. Knaredal. Udt. Imareäal. — Knardahlen 1670. Knardal
(da under Lindtveid) 1723.
Væsentlig samme Navn ogsaa GN. 29 (paa en anden Kant af Sognet), i
ld, i Frogn, i Solum og i Sande Sdm. Ligesom mange andre Navne paa
Knar- eller Nar- (jfr. under «Forsvundne Navne» i Sondeled, Anmærkningen
om Narvik), kommer de vel for Størstedelen af knort m., Gen. knarrar,
et Slags Skib, som det synes, af en bredere Bygning end Langskibene. Her,
men neppe allesteds, kan det være dannet af dette Ord i dets ligefremme
Betydning, snarest af Gen. Flt., altsaa opr. * K n a r r a d a 1 r. Se Bd. I S. 199
og Bd. II S. 79.
6. 7. Aanevig lille og store. Udt. anevig. — i Anavikom
DN. IX 306, 14-57. Lille, Store Arnnevig 1593.Vi,Vi- Arnneuig 1601.
St. S. 253. Arneuig 1610. 1611. Lille, Store Arnewiigh 1670. Lille,
Store Arnevig 1723.
Enten * An a vik, af Mandsnavnet An i (PnSt. S. 7) eller * Arna vik
(* A r na r-) af Mandsnavnet Arni (Qrn). Der er Grund til at. tro, at disse
Navne allerede ved det ældste Citats Tid var falden næsten sammen i
Udtalen.
[7, 4. Yessøen. Udt. véssøia. — Se under «Forsvundne Navne»
ved Slutningen af Herredet],
8. Auesøen. Udt. aitesøia.— Oußøenn 1593.V*. 1601. Vxsoen
1611. Ousøen 1670. 1723.
fiimeligvis * A u ö u 1 f s ø y, sms. med Mandsnavnet Auöulfr, eller
maaske med et andet Mandsnavn paa A u 8-, se PnSt. S. 24.
9. Østerlød. Udt. ø\sterlødd. — Østerlødt, Østerliod 1593. Va.
Østerlodt 1601. Østerlod 1610. 1630. Østerlidt 1611. Eusterludt
St. S. 252. Østerløed 1670. Øster-Løed 1723.
For de rent lydlige Hensyns Skyld kunde sidste Led vistnok være det
samme som -let i Ramlet, Holt GN. 60, eller i Ormelet paa Tjømø, altsaa
1 æ t r i n. eller 1 e i t i n. Men sms. med Øster- er det vel ikke saa. Gaarden
er rimeligvis, som en folkelig Forklaring siger, som * Øy s tri lutr, den østre
Del, udskilt fra Lindtveid.
10. Hombor. Udt. hammbårr. — Jfr. Hornborusund Fornm. s.
IX 307. 345. Honborsund DN. I 347, 1381. Hamborg 1593.Vi
Hamborrig 1601. 1610. 1611. Homborrig 1670. Hamborg 1723.
Jfr. GN. 17 og Benævnelsen Hombornes blandt de ældre Navneformer
under Herredets Navn. Der kan ikke være Tvivl om, at det Ord, som nu er
Gaardna\n, engang har omfattet baade den nuværende Gaard Hombor,
Hom-borøeu og Landet imellem disse to Steder, hvilket nu er optaget af flere
Gaarde, hvoriblandt Kirkestedet Eide; Navnet Hombornes har vel betegnet
den sidstnævnte Strækning alene eller maaske hele Halvøen østenfor
Kalvell-fjorden, altsaa den væsentligste Del af Sognet. Navnet sees af
Hornborusund i Fornm. s. at være Hornbora f.; dette Ord er det vistnok ogsaa,
som oftere ellers forekommer i Sammensætningen Hombornes og det udentvivl
dermed sammenfaldende Ombornes. Efter Formodning i PnSt. S. 135 har
Hornbora oprindelig enten været Ønavn, i hvilket Tilfælde det her maatte
have betegnet Homborøen, eller ogsaa Elvenavn (?jfr. NE. S. 108). S. B.
formoder, at Hornbora som Ønavn har Navn efter et Hul (oldn. bora f.) i
et Fjeld (horn). I Sverres saga (Fornm. s. VIII S. 334) nævnes et usms.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
