Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•148
NEDENES AMT
* Kringl usund, sms. med kringla f., Kreds, som ofte bruges i
Stedsnavne for at betegne noget rundt, se Bd. I S. 22, jfr. Aarnli GN. 62,9.
Ogsaa som Fællesord har Ordet sommesteds den samme Forandring i sin
Form som her. Hvad det er i Situationen, som det i dette Navn henpeger
paa, er mig ubekjendt.
39. Kallenes. Udt. hallenes. — Krohafnæs [!] 1668. Kaalhaffnis
1670. Kalhafnes 1723.
Vel af kalla8 r m., en, der raaber; se PnSt. S. 157, jfr. Vegaarsheien
GN. 48, 6 og Flosta GN. 11, 4. — Da alle ældre Former har -haf-, er det kanske
opr. * Kal f haganes, jfr. Formerne fra 1610 under GN. 35. (A. Kjær).
40. Lange dal. Udt. Idnqedal. — Lanngdall 1593.72.
Lannge-dal 1601. 1611. Langedahl 1670. Langedaf1723.
41. Dybvig. Udt. dy’vig. — Dybnigh, Dyffuigh 1593.7i.
Diubuig 1601. 1611. 1670. Dyvig 1723.
*Djiipvik eller D j li p a v i k, den dybe Vig.
42. Tingsager. Udt. tingsager, tingesager. — Tingsagger
1601. 1611. 1630. 1670 (med Krogviig 1668). Tingsager 1723.
Navnets 2det Led er oldn. -a kr; at dette ogsaa i Bygdeudtalen lyder
-ager, ikke som sædvanlig -aager, vækker Mistanke om, at dette, og maaske
ogsaa andre Ting i Navnets Form, er bleven forvansket, fordi Gaarden længe
har været eiet af danske Adelsmænd. Ting- i Gaarduavne kommer ofte af
oldn. i n g og betegner da, at der har været Tingsted der. At det staar i
Gen., og særlig at der er en tostavelses Udtaleform Tinges-, taler lier imod
den Forklaring. Det kan være Mandsnavnet IJeng i 11, som paa flere Steder
bliver Ting-, jfr. PnSt. S. 246.
42, 3. Næbelro. Udt. næ’betrø.
2det Led er enten Trø f., oldn. t r o 8, eller Trøe n., som vel snarest i
Oldn. hed *træ8i; her i Betydningen: en liden Ager. Se Indl. S. 82. Iste
Led er Næpa f., Næpe. Findes i Formen Næbetrøde som Fællesord (fra
Mandalskanten) hos Aasen.
42, 13. Svinoen. Udt. svinøia.
42. 35. Reise. Udt. reVse.
Der er flere Steds et Elvenavn Keisa, opr. svagt Hunkjønsord, som NE.
S. 189 forklares af ris a, at reise sig, og formodes at sigte til stærk eller
pludselig Stigen. Der synes at være en liden Bæk her. Efter
Postadressebogen findes Navnet ogsaa i Bygland (ikke i Matr.).
43. Heldal. Udt. hælldal. [Tonelag usikkert], — Helldall
1593.7i. Heldall 1610. Heldal 1610, 1611. St. S. 260. 1670.
Heldahl 1723.
*Helludalr, sms. med hella f„ Helle. Se Froland GN. 44.
44. Kalvell. Udt. hdllvæll. — Kaldueld, Kalffuildt 1593.7i.
Kaluilde 1601. Kaluild 1610. Kalduill 1611. Kalduild 1630. 1670.
Kalvild 1723.
Af Adj. kal dr, kold, og vella, sprudle, vælde ud; egentlig
Elvenavn for den korte Udløbselv fra Østre Grimevand til Kalvelltjorden. Samme
Navn har et af Drivas og et af Gulelvens Tilløb, se NE. S. 124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
