Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•152
NEDENES AMT
14. Kalland. Udt. lccCllann. —■ Kaldeland 1670. 1723.
Vel opr. * Kal dl and, sms. med Adj. ka ld r, kold; dog kunde Iste
Led ogsaa være k a 1 f r m., Kalv.
15. Isefjær. Udt. i se fjær. — Isßefierdt 1593.Vi. 1601.
Iße-fierd 1610. 1611. 1670. Isefier 1723.
Enten *Isnfjorör, sms. med Elvenavnet Isa, jfr. NE. S. 119, eller
IsafjQi’ör, sms. med Gen. Flt. af iss m., Is. Det sidste er vistnok det
sandsynligste, da Fjorden her paa Grund af Indløbets Smalhed før fryser til
og senere bliver ren . for Is end de andre Fjorde i Nærheden, medens der
neppe kan være nogen saadan Særegenhed ved Elven
16. Ervigen. Udt. ærviga [ærreviga . — Erwiig 1670. Ervig
1723.
*Elrivik, sms. med ei r i n., Samliug af Oretræer. Jfr. «Erretliraa»
1611 under «Forsvundne Navne» i Yegaarsheien og Æretveit, Iveland
GN. 37.
17. Opseng. Udt. opsæng. — Opseng 1630. 1670. 1723.
* U p s e n g, efter en Ufs, en Fjeldskrænt ud mod Isefjærfjorden.
18. Eidjord. Udt. ei’jör. — Eidgiordtt 1593.Vi. 1601. 1610.
Eydgiordt 1611. Eigiort 1630. Eidgiorcl 1670 Eidjord 1723.
*EiÖgerÖi n. Gaarden ligger ved Kvaasefjorden paa et Sted, hvor
der er smalt Eid over til Isefjærfjorden. 2det Led er g e r ö i n., Jorde.
19. Kvaase. Udt. kvase. — Quaße 1593.Vs (1594.Vi). 1601.
1610. 1611. St. S. 258. Quaße 1630. Quaße med Snemyr 1670.
Qvaase 1723.
Navnet hører formentlig sammen med Gaardnavnet Kvaas i Lyngdal,
maaske som Flertalsform af det Ord, hvoraf dette er Ental. En vis Mulighed
er der vel for, at det kan være en Sammentrækning af *Ku-ass, men det
synes mig ikke sandsynligt.
20. Sydingen. Udt. sjfclinga. — Sydingen 1668. 1670.
Sendingen 1723.
Jeg kjender ikke andre Ord, der i Lyd staar Navnet nær, end det
abstrakte Hunkjønsord Syting (af oldn. syta), Ængstelighed, Bekymring,
ogsaa Omsorg. Det kunde vel helst være den sidstnævnte Betydning, som
kunde faa Anvendelse i et Gaardnavn, dog ogsaa de andre, ligesom der findes
Navne som Graaten, Jammeren, se Indl. S. 40. Foranledningen kunde nok
ligge i, at det er en afsides Heiegaard.
21. Grundebuen. Udt. qronnébüa. — Grundeboe 1670.
1723.
Sms. af Mandsnavnet Grunde (se PnSt. S. 98) og Bud f., Bod.
22. Sagaasen. Kaldes snø myr. — Saugaaßen 1670.
Saug-aasen 1723.
Jfr. GN. 19. Dagliguavnet findes ogsaa Landvig GN. 74,11.
23. Rosselien. Udt. rasseUa. — Rosßelied 1670. Roselie
1723.
1ste Led er ross n., Hest, i Gen. Flt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
