Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•176
NEDENES AMT
Den ved Fjære GN. 64 fremsatte Forklaring af dette Navns Iste Led, at
det skulde være gras n., Græs, assimileret af aa-Lyden i 2den Stavelse, bliver
mere tvivlsom derved, at der ved Gaarden efter AK. og Helland ligger et
Grosvand, dersom da ikke dette er en forkortet Sammensætning af
Gaard-navnet, hvilket ikke synes sandsynligt; men det kan ogsaa, saaledes som
S. B. foreslaar (se Tillægget) ved det nævnte Sted (Grosvold), have faaet
Omlyd af v i 2det Sammensætningsled.
3, 2. Myrbotn. — Myrbotten 1723 (skyldsat da).
Myret (torvagtig) Grund.
3. 8. Ti’ollaasen. Udt. tr a Ilåsen.
Jfr. Vegusdal GN. 52. Nogen geografisk Forbindelse mellem disse Steder
er der ikke.
4. Rossaas. Udt. rässås. — Roßaas 1595.Vi- 1601. Raaßaas
1611. Rosaas 1723.
*Rossaåss eller * R o s s å s s, sms. med ross n., Hest.
5. Ivedali Udt,. iveäal, — Iffuedall 1595.74. 1601. 1611.
1668. Ivedahl 1723.
Jfr. GN. 31 Iveland.
6. Fi’øisaa. Udt. frøiså. — Frøißaa 1595.7a. 1601. 1611.
1668. Frøisaae 1723.
Navnet staar vel i Forbindelse med Verbet frøysa, faa til at fryse,
se NE. S. 60. Jfr. Anmærkningen ved GN. 31.
7. Tveit. Udt. tveit. — Thueidt, Thuede 1595.74. Tuedde
1601. Tuedt 1611. 1668. Tved 1723.
Se Gjerstad GN. 40.
8. Dalene. Udt. clalann. — Dalland 1668. Dahlene 1723.
Hverken de ældre Skrivemaader eller Udtalen viser sikkert, om Navnet
er Dal m. i best. Flt. eller sms. med land.
9. Oen. Udt. øi’na. — Øenn 1595.7^. 1601. 1610. 1611.
1668. Øyen 1723.
10. Bakken. Uclt. bdJcJcen. — Bachen 1668. 1723.
11. Løland. Udt. lø’lann. — Løeland 1668. Løland 1723.
Se Herefoss GN. 28.
12. Skaiaa. Udt. skajö. — Skaiaa 1595.7a. Schayaa 1601.
Schaya 1611. Schaiiaa 1612. Sckaijaae 1668. Schajaae 1723.
Gaarden ligger ved en Elv, som Helland I S. 121 kaldes Skaisaa. Dersom
dette ikke er et meget nyt Navn, synes Forholdet mellem det og Gaardnavnet
vanskeligt at forklare, ligesom det idethele er vanskeligt at udtale noget
bestemt om Gaaidnavnets Udlyd. Forsaavidt man uden Hensyn til denne tor
tale om den første Stavelse Skai-, synes denne lettest at kunne opfattes som
skaö-, som kanske kunde være samme Stamme som det ikke sikkert
forklarede Iste Led i det hyppige Gaardnavn S k a Ö v i n, nu bl. a. Skodve,
Skaaden, Skøien, hvilket ogsaa maaske kan være Iste Led i Sønavnet Skassen
i Grue, navnlig dersom dette, som der formodes Bd. III S. 245, har sær in.,
Sø, som 2det Led. Da den der opgivne Udtale med langt a imidlertid maa
bero paa tilfældig Udtalefeil hos Meddelerne (istedenfor Ska’ssen, Dat. Ska’ssa),
kan dette Sønavn, med eller uden Sammensætning med sær, bero paa et
helt andet Ord (f. Ex. skars eller s kas s n., Troldkvinde?).
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
