Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•202
NEDENES AMT
27.5. Helleviken. Udt. héddevtyæ.
Sms. med hella f., nu i Dialekten Hedde.
27.6. Juvasstøl. Udt. jüvasstøil [-stoil].
lste Led er Gen. af Sønavnet Juvatn, hvorom intet er mig bekjendt i
det nærmeste Nabolag her, men som er et meget almindeligt Sonavn i mange
Fjeldegne; det lindes paa flere Steder i Sætersdalen. Dettes lste Led er vel
dels Gjuv n. (og f.), Kløft, beslægtet med oldn. gljüfr n. i samme
Betydning, dels Adj. djup.
28. Eldhuset. Udt. eldJmsi {ell-). — Ildhuus 1595.Va. 1601.
1610. 1611. St. S. 186. 1668. 1723.
* EI dh üs n., Hus, hvori der ildes, eller maaske i den nuværende
Betydning: Hus til Kogning og Madlavning.
28,4. Hegtveit. Udt. hékktveit [hekktvait],
lste Led er li e g g r m., Hæg.
29. Nordgaarden. Udt. nö’rgaren. — Nordgaardt 1595.Vs.
1601. 1611. St. S. 186. Norgaard 1610. 1612. Noerdgaarden 1668.
Norgaarden 1723.
30. 31. Haugen nordre og sondre. Udt. hau’jen. — Houff
nordre og sondre 1595.Vi,Vs. Houf, Houfue 1601. Hougen 1610.
1612. Hoffuen 1611. Hogenn St. S. 186. Hougen nordre og søndre
1668. 1723.
31.2. Nuten. Udt. nuten.
31. 3. Gausen. Udt. gausæ. — Goußøen 1611.
Da der ikke skal være nogen Sø her, kan Navnet ikke være sms. med
sær m., den Form af Ordet Sjø, som ogsaa her i Sætersdalen har afgivet
den i Sonavue forekommende Form af Ordet (paa AK. konsekvent gjengivet
med -sæt!). Endevokalen æ maa derfor være Artikel, rimeligvis Hunkjøns.
Ordet Gaus er saaledes rimeligvis et stærkt Hunkjønsord, jfr. Herefoss GN.
33 og Gausen i Inderøen, udt. Gau’sa, se Bd. NV S. 183. Efter dets
sandsynlige Oprindelse af Verbet gjosa, strømme voldsomt frem, skulde man
antage, at det var Elvenavn, jfr. NE. S. 66, Dersom der er noget Vandlob
her, maa det dog være lidet fremtrædende, idet jeg ved Efterspørgsel kun
erfarer om dette Sted, saavelsom om en Sæter af samme Navn, at de
udmærker sig ved sin høie Beliggenhed. Heller ikke ved det i sin nuværende
Form saa nærstaaende Gaardnavn paa Inderpen er der fuldt afgjørende
Grund til at anse det for Elvenavn, se det anførte Sted Bd. XV.
32. 33. Sandnes nordre og søndre. Udt. sannes. — a
Sannesi DN. XII 170, 1437. Sanndnes nordre og sondre
1595.’/i,Vi-Sandnes 1601. 1611. Sandnæs nordre og søndre 1668. 1723. Jfr.
Oplysningerne om Sognets Navn.
Sandnes n., det sandige Nes.
32.3. Rossedalen, Skoren og Langeli. Udt. rossedalen,
skori [skori], langgeU.
Skal være Skovstykker. — Skori maa efter sin Artikel være et
Intet-kjønsord. Noget saadant er ikke omtalt i Dialektordbøgerne, men dets
Tilværelse synes bevist ved dette Navn. Det tør derfor maaske ogsaa tildels
være dette, ikke Hunkjønsordet Skor, som foreligger i Gaardnavne som Skaare
og andre med -skaar som 2det Sammensætningsled.
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
