Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
LISTER O Gr MANDAL AMT
*Meðalbœr, Mellemgaarden. Medens dette Navn ikke ellers synes
at forekomme fra Nedenes til og med N. Bergenhus Amt, er det meget alm.
paa Østlandet, hvor det har Nutidsformen Melby og Melleby. Mebø kommer
andensteds af M i ð b æ r; men her synes dog Me- virkelig at være afslidt
af Meðal-, da Norske Rigs-Registr. har Formen Medeby (I S. 216. 216).
Om Udbredelsen af Formerne boer og 1) ý r se Indl. S. 47. Imidlertid har
dette vist ikke været Gaardens oprindelige Navn, da Reg. synes at maatte
forstaaes saa, at Medelby kun er en Part (den mellemste) af en Gaard, hvis
Navn var Thefften, Thipthe (se under «Forsvundne Navne»); Mebø
ligger heller ikke midt imellem to andre Gaarde.
1, 10. Okse. Udt. å’JcJcsé.
Med det bekjendte Fyr. Vel af Dyrenavnet Oxe. Jfr. Søgne GN. 26.
Oksen er ogsaa et alm. Fjeldnavn.
1,14. Sillenes. Udt. stilenes.
Kan være sms. med Fiskenavnet Sild eller med Kvindenavnet Silla
(Cecilia), formodentlig med det første af disse Ord. Jfr. Randøsund GN. 93.
1,16. Lindeliaugen. Udt. linnehauen.
2. Skaalevig. Udt. skalevig. — Skaalenuigh 1601. Skalleuig
1604.Vi. Skaalleuig, Skaaluig 1610. Skaaleuigh 1630. Schaalewig
1668. Skaalenvig 1723.
•Skálavik; af skáli m., i Stedsnavne vel oftest at forstaa om Huse
langt fra Gaarden til midlertidig Brug; se Indl. S. 74. Jfr. Navne som
Husviken), Buvik(en) og Løvik(en). I Matrikelen af 1905 skr. Skaalevik. —
GN. 2—6 ligge paa Flekkerøen.
2. 13. Storegren. Udt. stöWægra.
Om 2det Sammensætningsled se Tveid GN. 8, 6. I Matrikelen af 1905
skr. Storekren.
3. Lindebø. Udt. linnebø. — Lynndebye 1601. Lindebve
1604. Vi. 1610. Lindebø 1630. Lindebve" 1668. Lindebøe 1723.
* L i n d i b ce r eller ’Lindabœr; sms. med li n d i n., Sted, bevoxet
med Lindetræer, eller med Gen. FIt. af Trænavnet (Indl. S. 65).
4. Kjære. Udt. lçære. — Kiere 1601. Kier 1604. Kierre
1630. Kiere med Grundewog 1668. Kiære 1723.
•Kjarr n., Krat, kratbevoxet Myr (Indl. S. 60). Formen er udgaaet
fra den gamle Dativform. Ifølge Kraft (III S. 472) har Gaardene paa
Flekkerøen for det meste sidlændt Jord. — «Grundewog», *Grunnivágr, den
grunde Vaag, kjendes endnu ; Grundvaagkilen ligger paa Flekkerøens Sydside.
5. Berge. Udt. Mrje. — Berge 1601. Berrj 1630. Berge
1668. 1723.
’Berg n.; se Indl. S. 43. Formen er udgaaet fra den gamle Dativform.
6. Andaas. Udt. annås. — Anndaas 1601. 1604.V*. Andaas
1630. Andaas med Ristelwig 1668. Andaas med Ristelvig 1733.
Dette Navn forekommer paa fl. St. Det kan være sms. med
Mands-navnet Arni eller med et af Fuglenavnene om. Ørn, og <} n d, And. eller
med Sammensætning8partikelen and-, imod, ligeoverfor (jfr. and nes,
frem-stikkende Nes). O. R. anser Sammensætning med om, altsaa opr. * A r n á s s,
for sandsynligst (PnSt. S. 6).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
