Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
LISTER O Gr MANDAL AMT
Stedet har vel engang tilhørt en adelig Frue. Tonelaget taler for, at
lste Led er et Enstavelsesord, der har endt paa en Vokal; jfr. Tveid GN.
22,10, Oddernes GN. 48, Randøsund GN. 90.
42. Histøl. Udt. M’støl. — Heistølle 1630. Hiistøel 1668.
Hejstøll under Rebstad 1723.
*Híðsstoðull, hvis lste Led er h i ð n., Dyrehi.
43. Ropstad. Udt. rappsta. — Røbstae, Robstae 1601.
Roff-stad 1604. l/i. Robstad 1668. 1723.
Forklaringen usikker; maaske *Rolfsstaðir, sms. med Mandsnavnet
Rolf r (Hrólfr). I dette Navn kan 1 falde bort i sms. Stedsnavne;
saaledes skrives Roksrud i Frogn Rolfsrud RB. 134. 292, men Ropsrud DN.
X 186, c. 1470. For Overgangen af f til p jfr. desuden Øvrebø GN. 22, hvis
dette Navn kommer af S t ú f r. Ropstad er ikke optaget i PnSt. under
R o 1 f r. Efter en Trykfeil i en ældre Matrikel har Navnet tildels været skr.
Rebstad.
44. Bringsvær. Udt. bringsfør (andre sagde -vær). —
Brings-werd 1668. Bringsværd 1723.
Brings- findes som lste Led i adskillige norske Gaardnavne (fuldstændig
Oversigt over disse Bd. IV, 1 S. 139), deriblandt Bringsvær i Vinje, i Fjære,
her i Hægeland og Bringsjord i Lyngal. I de 3 sidste Navne har sidste Led
opr. været -ljord. Da m s kan gaa over til ngs, vilde det ved Fjordnavnene
være mest nærliggende i lste Led at se brim s. Gen. af brim n., Vandets
Brydning mod Land (jfr. Bd. IV, 1 S. 139). Efter Gaardenes Beliggenhed
synes dog ikke denne Forklaring at være anvendelig hverken ved Bringsvær
i Fjære (se Bd. VIII S. 120) eller ved Bringsvær i Lyngdal (se under GN. 163
der), og endnu mindre her, hvor Gaarden ligger ved et lidet Vand langt oppe
i Landet. Mulig have -vi paa dette Sted som lste Led Folkesprogets Bring m.,
Bryst, som Betegnelse for en Fjeldside eller Skraaning; med dette Ord kan
sammenstilles gammelsvensk bringher og islandsk bringr, Høide,
Bakke, ligesom Bringen i Norge ofte forekommer som Fjeldnavn (Bd. XI
S. 38). Paa Shetlandsøerne findes bringa f., Bringe, Bryst, adskillige Gange
brugt som Stedsnavn om Skraaninger, Hauger og Fjelde (J. Jakobsen i Aarb.
f. nord. Oldkynd. 1901 S. 83). Paa Bringsværvandets modsatte Side ligger et
Fjeld Okle (Ankelen).
45. Røineland. Udt. røinelann. — Rønnelandt 1601. 1604.V?.
1610. 1630. Rønneland 1668. 1723.
*Røyniland. lste Led er røynir m., Rognetræ, eller vel hellere
r ø y n i n., Samling af Rognetræer. Samme Navn i Landvig i Nedenes Amt.
46. Einstabeland. Udt. einstabblann. — Ennstabelandt 1601.
Endstabeland 1604.74. Enstabelland 1610. Endstabeland 1630.
Indstabeland 1668. Enstabeland 1723.
*Einstapaland. lste Led er einstapi m., nu i Dialekten
Ein-stabbe, Ormegræs (pteris aquilina). I Matrikelen af 1905 skr. Einstapeland.
47. Aamdal. Udt. ammdal. — Omdall 1601. 1604.7a- 1630.
Ombdall 1610. 1668. Ombdahl 1723.
♦Almdalr; se Vennesla GN. 17.
48. Solaasen. Udt. sö’låsen. — Soellaas 1668. Soelaas 1723.
Solaas findes som Gaardnavn her i Amtet desuden i Finsland, Holme,
Øislebø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
