Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. HALS AA OG HARTMARK
79
Øvre og Nedre Haldeland og Midhaddeland 1668. Øvre og Nedre
Haddeland og Midhaddeland 1723.
♦Hallaland; af Adj. h a 11 r, heldende, skraanende. Forekommer med
denne Udtale i dette Amt fra Holme vestover. I Stavanger Amt Halleland.
Efter al Sandsynlighed samme Navn som det ofte forekommende Halland
(se Øvrebø GN. 9).
71. Hogganvig. Udt. hagganvig. — [Hugenvig ASt. 87],
Hogenuig 1601. Hoggenuig 1604. Vi. Hogenuig 1610. 1630.
Huggen-wig med Søbowigen 1668. Huggenvig med Søebodvigen og
Bratle-stød 1723.
*Hoggvandavik. Samme Navn i Vikedal, skr. Hogguandeuik
DN. IV 87. 89, 1311. Sms. med Participiet hQggvandi, brugt som
Elvenavn. Der forekommer ikke sjelden Elve- og Fossenavne i Participform.
Som Exempler kunne anføres de endnu brugte Elvenavne Hyggjande og
Verpande i 0. Slidre, Eisand i Seljord og i Borgund i Sogn, Bjoande i Flaam
S. i Aurland, Rjukand (bekjendt Fossenavn paa flere Steder), Skjenand
(Skinandi) i Rauland, Svelgjande (Fos mellem Vos-s og G ran vin), Dynjandi
(Bd. I S. 150), F a 11 a n d i (Bd. II S. 124), M i g a n d i (Bd. II S. 79),
Hang-an di (Bd. III S. 70), Gefandi (Bd. III S. 74). Gaarden ligger ved en
Bæk. Fritzner forklarer derimod Navnet Hogganvik som sms. med
hQggvandi brugt som Persontilnavn (se K. Rygh S. 31, hvor samme Forklaring
findes). Af dette Tilnavn er det islandske Gaardnavn Hoggvandastaðir
dannet. Sammensætning af dette Tilnavn netop med vik paa to Steder, er
dog lidet sandsynlig. Til Forklaring af Brugen af hQggvandi som
Elveeller Fossenavn kan anføres Ordet Fosshogg, i Telemarken brugt om en
mindre Fos, Afsats eller Brydning i en Vandstrøm (Aasen). Ogsaa
Hoggan-feden i Hægeland (GN. 72,2) indeholder vel det samme Elve- eller Fossenavn;
jeg ved dog ikke, hvor dette Sted ligger. — «Brattestød» er GN. 72.
71,2. Hoven. Udt. haven (ogsaa hørt hoveri).
Er vel det alm. Ord Haav (til at optage Fisk med), her i Betydningen:
Ruse til Fiskeri i Elv. Skulde Udtalen hó’ven være den rette Udtale, synes
Navnet at maatte være Hov (Hestehov), der forekommer som Fjeldnavn (Bd.
VI S. 318); her er vistnok en Høide i Nærheden, men denne har havt
Navnet Hauksáss (se GN. 79).
71,9. Søbodvigen. Udt. sjø’büviga. — Søboe 1610.
I Matrikelen af 1905 skr. Søbodviken.
72. Brattestø. Udt. brattestø. — Brattestøell 1630.
Brattestød 1723 (da Underbrug til GN. 71).
Se Indl. S. 80 under stqð. Formen fra 1630 beror paa en
Misforstaaelse af Navnet.
73. Talle. Udt. valle. — Wallde 1604.Vi. 1610. Walde
1630. 1668.
Af vollr m., Vold, Slette (Indl. S. 87); Nntidsformen er enten
udgaaet fra Gen Flt. valla eller fra Dat. Ent. v ei li med Ændring afe til a
efter Gen. Ent.
74. Skjeipstad. Udt. sjeipsta. — Scheiifstadh DN. VII 843,
1564. [Skiefstadt ASt. 87], Schipstadt 1601. Skielpstad (1) 1604.Vi.
Skibstae 1610. Skiebstadt St. S. 300. Skibstad (derunder
Rendenes) 1630. Schibstad med Rennes 1668. Skjebstad med
Rendenæs 1723.
*Skeifsstaðir. Antages PnSt. S. 221 tilligemed endel andre
Steds-navne med lignende Nutidsformer at indeholde et gammelt Mandsnavn S k eifr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
