Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
LISTER OG MANDAL AMT
Vistnok *Sveins8taðir, sms. med Mandsnavnet S v e i n n. Samme
Oprindelse er antaget ved Svinstad i Fering, Svinsland i Botne og mulig
Svinsholt i Ramnes samt Svinsøien i Orkedaleu, i hvilke Navne Udtalen af
Iste Led er den samme som her. Se Bd. II S. 423. XIV S. 134. PnSt.
S. 243.
2. Eigeland. Udt. eigelann. — [Eigelandt ASt. 88], Eggeland
1601. 1604. Vi- Eigeland 1610. Egeland 1680. Eggeland 1668.
Ege-land 1723.
* E i k i 1 a n d ; se Vennesla GN. 10.
3. Haaland. Udt. halann. — j Haalande DN. III 136, 1325?
Haalanndt 1601. Halland 1604. Vi. Haaland 1630. 1668. 1723.
Håland; se Halsaa og Hartmark GN. 45.
4. Bjelland. Udt. bjøllann. — Byoland, Byøland DN. VI 622,
e. 1500. Bieldlandt 1601. Bielland 1604. Vi. 1610. 1630. 1668.
1723.
Formerne fra c. 1500 synes at vise, at vi ikke her have det i det
sydvestlige Norge saa alm. forekommende Gaardnavn Bjelland, hvorom se under
Sogneuavnet i Bjelland Herred. Ogsaa Udtalen med ø kan her tyde paa en
anden Oprindelse, da Bjelland, hvor det forøvrigt forekommer i dette Amt,
udtales med æ eller e; dette er dog ikke afgjørende. Sandsynligvis er det
her samme Navn som Bjorland i Nærbø (GN. 23) i Stavanger Amt, skr.
Biure-land 1667, Bioland 1606 (udt. bjå’ddlann og bjø’ddlann), og som Bjodland i
Lyngdal (se der under GN. 218). Iste Led kan være bjór r m., kileformet
Stykke Land, eller mulig Dyrenavnet bj ó r r, Bæver.
5. Aurebæk. Udt. aurebækk. — Øffrebeek 1601. 1604.Vi.
Øerbeck 1610. Ørbeck 1630. Ørebæch 1668. Ørebeek 1723.
*Aurriðabekkr; se Oddernes GN. 22. Har alm. været skr. Øvrebæk.
6. 7. Solaas øvre og østre. Udt. so’lås. — Sollaas 1601.
Soellaas (østre og vestre) 1604.Vs,Va. 1610. Solaas 1630. Vester
Soelaas og Øster S. med Kanten 1668. Wester Soelaas (Pl. Lunden)
og Øster S. 1723.
*Sóláss, den solbeskinnede Aas. Samme Navn i Øislebø (GN. 68) og
i Finsland (GN. 12). — Om Navnet iKanten» jfr. Halsaa og Hartmark
GN. 40,11.
8. Kvidbergskaar. Udt. kvVbbårskår. — Huidberschaar 1630.
Huidberigschaar 1668. Hvidbergskaar 1723.
"Hvitbergsskor. Kvitberg, Kvitberget, Kviteberg findes som
Gaardnavn paa forskjellige Steder i Landet, vel tildels givet efter hvide Aarer
eller hvide Partier i Berget. Efterat t var gaaet over til d, assimileredes db
til bb (Indl. S. 22). I -berg er e gaaet over til aa; denne Overgang findes
ogsaa i Nedenes Amt (se Bd. VIII S. 50). 2det Led er skor. Navnet har
tildels været skr. Hvidbergsgaard ; om denne Misforstaaelse af Oprindelsen se
Indl. S. 75 under skor. I Matrikelen af 1905 skr. Kvit-.
8, 1. Lien. Udt. li’a.
8,2. Hermanslieien. — Hermandtzhey 1630. Hermandsheyen
1668. Hermandshej 1723.
Det fremmede Navn Herman er vel ikke opr. her, men traadt i Stedet
for det gamle norske Navn Hermundr (endnu Hermund, se Aasen,
Navnebog S. 23), som i 1397 viser Gen. paa -s for -ar (Hermunz; se Lind Sp.
530). Hermanrud i ø. Toten er i 1378 skr. Hærmundarud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
