Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
LISTER OG MANDAL AMT
14. 1. Aasefossens Fiskeri. — Asufos fiski DN. IV 275, 1349.
Assæfoos DN. V 436, 1432.
A s u f o r s. Synes efter den ældste bevarede Form at maatte indeholde
Kvindenavnet Asa.
15. Bakken. Udt. lakken. — Bachen 1668. Bakken 1723.
16. Slettan. Udt. sléttann. — Øster og Vester Sletten 1668.
1723.
Bestemt Flt. enten af den af Ross fra Mandalskanten anførte stærkt
bøiede Form Slett f., Slette, eller mulig af Slætt f., Slaatteland (Indl. S. 76).
17. Holmegaard. Kaldes halómm. — Se Oplysningerne om
Sognets Navn S. 85. Holmegaard 1668. 1723.
Gaarden8 gamle Navn er Holeimr, hvorom se nnder Sognenavnet.
Gaarden var i sin Tid adelig Sædegaard, indtil den gik over til Kronen,
hvorefter den i 1625 tillagdes Lagmanden i Agder. I det 17de Aarh. har
Navnet faaet Tillægget -gaard, da det i den Tid var Mode at ændre
Herregaardes og andre af Rangspersoner beboede Gaardes Navne saaledes, at de
lik større Lighed med de samtidigt brugelige danske Herregaardsnavne.
Saaledes blev Ellin i Onsø til Ellingaard, Hovin paa Helgeøen i Mjøsen til
Hovins-holm, Foss paa Eker til Fossesholm, Lunde i Vanse til Lundegaard osv. (jfr.
ogsaa Hartmark og Halsaa GN. 62). 1 de fleste af disse Tilfælde have disse
formentlige Forbedringer af Navnene ikke slaaet igjennem; det nye Navn har
ikke i Længden holdt sig i alm. Brug; Gaarden har som her beholdt sit
gamle Navn i Tale, og tildels faaet det igjen ogsaa i Skrift.
17, 1. Nødbæk. Udt. nø’ddbækk.
Dette Navn kan jeg ikke forklare Iste Led kan være Folkesprogets
Nydja f., Klubbe, Banketræ; men dette giver neppe nogen rimelig Mening i
Sammensætning med -bæk.
17.3. Yaadne. Udt. vadne. — Waadne 1668. 1723.
Maa være samme Navn som Vaanne i Evje (GN. 5; skr. Vadne 1611,
Waadne 1668. 1723). Medens opr. -arn i Evjes Dialekt bliver -aan, er det
her gaaet over til -üdtl (t. Ex. barn nu bådn). Begge Navne tør derfor
henføres til en Stamme Varn-. Af herhen hørende Stedsnavne kjendes det
gamle Bygdenavn V a r n a i Smaalenene og den forsvundne Gaard i V a r n o m
i Rakkestad samt * V o r n, det gamle Navn paa Vannøen i Karlsø og paa
Vand, udt. Va Tin,a, en 0 i Lofoten. «Det ligger nær ved disse Navne at
tænke paa v<jrn f., Værn; men om man dermed træffer deres rette
Betydning, er dog* meget usikkert» (Bd. I S. 350; jfr. ogsaa Bd. XVII S. 166).
Endnu usikrere vilde det vel være i de to smaa Gaarde Vaanne og Vaadne
at ville se Sidestykker til de ovfr. anførte, øiensynlig meget gamle Navne,
selv om der kan være Sammenhæng i Navnenes Betydning.
17.6. Kirkelien. Udt. Jçørkelia.
Sognets Kirke ligger paa Holmegaards Grund.
17.7. Almelien. Udt. almelia.
17.4. Laustø. Udt. lau stø. — Liøstø 1610. Lougstøell 1630.
Løustøel 1668.
"Lanfstqðull; sms. af lau f n., Løv, som i Stedsnavne sigter til
Løvskov paa Stedet, og stqðull m., Støl (Indl. S. 80), der som 2det
Sammensætningsled kan forkortes paa forskjellig Maade, saaledes til -stø; jfr.
Laudal GN. 45 (StK. 318). Samme Navn GN 33. Begge Navne have været
skr. Løv8tøl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
