Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
LISTER OG MANDAL AMT
22. Klep. Udt. Jcleepp. — [Klep ASt. 87], Klepp 1601. Klep
1604. Vi- 1630. 1668. 1723.
•Klepp r m., egentlig «Klump», overført «Fjeldknat» (Indl. S. 60). I
Matrikelen af 1905 skr. Klepp.
23. Hommen. Udt. hammen. — Hommen 1630 (da under
Hageland). 1668. 1723.
*Hvammr m.; om Betydning og nuv. Udtale se Indl. S. 57.
24. Skrøvje. Udt. skrøvje. — Schriffuj 1601. Skrieffuej
1604. Vi. Skriffue 1610. 1630. Schrøffue 1668. Skrøvje 1723.
Navnet har vistnok opr. tilhørt den Bæk, ved hvilken Gaarden ligger.
Det er i NE. S. 229 under Tvivl opført under Elvenavnstammen Skrøiv-.
Der kan det imidlertid ikke høre hjemme, da dets opr. Form maa være
*Skryfja, afledet af en Stamme s k r o f-, som haves i Elvenavnet * S k r o f a,
nu Skr.ivoa (i Bindalen). Baade * S kro f a og ’Skryfja er i NE sat i
Forbindelse med Folkesprogets Skrauv f., Skum, Hob eller Top af Skum,
som Aasen henfører til Verbet skruva, rage op, stige i Veiret (med opr.
stærk Bøining). Men da Betydningen «skumme» altsaa ikke ligger i selve
Stamverbet skruva, og da det deraf afledede Skrov n. betyder «noget
svampagtigt eller porøst» i Almindelighed, er det ikke sandsynligt, at Betydningen
«Skum» ligger til Grund for de to Elvenavne; denne er eiendommelig for
Afledningen Skrauv. Navnene ’Skrota og ’Skryfja sigte vel heller til
Vandets Lyd og ere at henføre til Verbet skrova: lyde hult, aande eller hoste
hult, og Subst. Skrov n., hul Hoste (se Ross).
25. Kolstad. Udt. kallsta. — Kolldstadt 1601. Koldstad
1604.V2. Koldstad, Kolstad 1610. Kolstad St. S. 300 Kollstad
1630. Kolfstad 1668. 1723.
"Kollsstaðir; af Mandsnavnet K o 11 r (Koll). Har tidligere urigtigt
været skr. Kalvstad.
26. Møgland. Udt. mfrglann. –Møgland DN. VII 809, 1543.
[Møilandt, Meilandt ASt. 87. 88]. Møglannd 1601. Møgland
1604.Vi-Møgeiland 1610. Myglandt St. S. 300. Møgland 1630. 1668. 1723.
•Myklaland, «Store-Landet», sms. med Adj. mikill (myk i 11),
stor. Samme Navn Andes her i Amtet desuden i Fjotland (Mygland, GN. 35),
i Nedenes i Gjerstad, Mykland og Iveland (i Formen Mykland), i N.
Bergen-hus Amt i Breim (Mykland), i Nordlands Amt i Øksnes (Møkland); i Moss
Herred Sml. er Nøkkeland vistnok ogsaa samme Navn. I de Navneformer,
som nu have 2 Stavelser, er -la vistnok faldet bort ved Dissimilation (Indl.
S. 21) paa Grund af la- i det flg. -land. Dette Adjektiv kau dog forkortes
paa samme Maade ogsaa i andre Sammensætninger (jfr. Bd. VIII S. 6(5).
27. Yraa. Udt. vrå. — Vraa DN. VII 810, 1543. Vraa 1594
(hørte da til Foss Tinglag i Undal). St. S. 300. 1668. Wraae 1723.
* Vrå f, ældre Form af rá (ró); se Indl. S. 69. Jfr. Halsaa og
Hart-mark GN. 44.
28. Gjervoldstad. Udt. joéWvelsta (en Mand fra en Nabobygd
sagde jærållsta). — Gierualdstad DN. VII 809, 1543. Jeraldstadt
1601. Jerraldstad 1604.Vi. Jeruulsta 1610. Geruldstad 1630.
Gieruld-stad 1668. Giervoldstad 1723.
Vistnok *Geirvaldsstaðir, af et Mandsnavn G e i r v a 1 d r, hvoraf
der ikke existerer andrs Spor end dette Gaardnavn samt Gjervoldstad i
Herred (GN. 32) og Gjervoldsøen i Hisø (skr. Gieruoldtzøen 1610). Nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
