Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
LISTER OG MANDAL AMT
34. Heneland. Udt. hønelann. — Honnelannd 1601.
1604.Va-1630. 1668. Hønneland 1723.
Vel *H<jðnuland; af haðna f., ung Gjed. Man skulde dog
nærmest vente Iste Led udt. håine-; men Udtalen høne- haves ved Høuemyr i
Finsland (GN. 10), hvor Oprindelse af H o 8 n u- synes sikker. Hønneland
findes ogsaa i Nærbø i Stavanger Amt (GN. 18, 3).
35. Hoinestad. Udt. hosmesta. — Hommestadt 1601.
1604.Vs-1630. Homesta 1610. Hommestad 1668. 1723.
Formodentlig *Holmastaðir, sms. med Gen. Flt. af h o 1 m r eller
h o 1 m i m., Holme. Gaarden ligger ved Homestadvandet, som paa et ældre
Kart kaldes «Hommevatn», d. e. Homevatn, og i hvilket der findes nogle
Holmer. Da Ord af denne Art som Regel ikke anvendes i Sammensætning
med s t a ð i r (Indl. S. 78), maa man vel antage, at Navnet er givet i en
forholdsvis sen Tid, da den gamle Navnegivnings Principer ikke overholdtes; mulig
kan det være en forkortet Sammensætning, for * Homevasstad. Formen Home
(med langt lukt o), opstaaet af Holme, Holm, anføres af Aasen og Ross fra
Telemarken; Bortfald af 1 foran n kjendes her i Laudal; se under GN. 40.
Iste Led er neppe det af Aasen fra Siredalen anførte Hom m. (med langt
lukt o), Hulning mellem Bjerge eller Bakker, der formodes at være det samme
Ord som hvammr (se Indl. S. 57).
36. Bosoll. Udt. basåll. — Boßholt 1601. Borßholtt 1604.V4.
Baasholdt 1610. Boeßholt 1630. Bosholt 1668. Boesholdt 1723.
*Botnsholt; af botn m., Bund, dyb Indsænkning paa Land (Indl.
S. 46), og holt n., Lund, liden Skov (Indl. S. 57). Der hører Furuskov til
Gaarden. Som 2det Sammensætningsled kan holt svækkes paa forskjellig
Maade, saaledes til -ell i Eidspjeld i Hedrum og i Aspjeld i Orkedalen (begge
opr. E s p i h o 11).
37. Klamdalen. Udt. kldmmdalen. — Klambdall 1668.
Klamdahl 1723.
1ste Led er maaske Kloinber (oldn. k 1 o m b r) f., Klemme, trang
Bergkløft i en Vei eller Sti, som ifølge Ross paa Mandalskanten udtales Klamra.
38. Støbakken. Opg. baade stø’bakkan og stebakken.
Stø- er maaske Stede (Stedje?) in., Elvebred; ø kan være opstaaet af e
ved Paavirkning af b.
39. Sangesland. Udt. sdngeslann. — Sanngislandt 1601.
1604. Vi- 1610. 1630. Sangisland 1668. Sangesland 1723.
Gaarden ligger ved Songaaen (så’ngåna), som falder i Mandalselven fra
Vest et Stykke ovenfor Øislebø Kirke. Elvens gamle Navn antages i NE.
S. 240 at have været * S q n g a (for S o n g v a, Gen. S o n g u ; jfr. smst. S.
334) med Betydningen «den syngende», afledet af s y n g j a (s y n g v a). Det
synes rimeligt, at der er Forbindelse mellem Elvens og Gaardens Navn. Paa
Grund af Genitivformen Sanges- kunde man tænke, at der laa et Sønavn til
Grund for det sidste. Dette vilde ogsaa passe ved Sangesland i Øvrebø (GN.
28), som ligger ved et Vand, men ikke her, hvor der intet Vand er i
Nærheden, og begge disse Navne maa sikkert have samme Oprindelse. Man kan
da tænke paa et Fossenavn, og da Sanges- vel kan være opstaaet af * Sau gr s-,
kan mulig et Fossenavn * S a n g r ligge til Grund; dette kan passe ogsaa
ved Gaarden i Øvrebø. I Tryssil heder en større Fos Sangfossen ; men noget
Fossenavn, som sikkert kunde pege paa en opr. Form * Sangr, ved jeg ikke
at anføre. Et saadant Navn kunde imidlertid staa i Forbindelse med det af
Aasen anførte sangra: klynke, pibe, give en langtrukken hvinende Lyd, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
