Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. ØISLEBØ
113
87. Fyglestveid. Udt. fygglestveid (ogsaa hort føgglestveid og
fugglesveid). — [Føllestveidt ASf." 88], Følgisthued 1601.’ Foglistued
1604.Vi. Føllisthued 1610. Føgelstuedt 1630. Føglistued med
Fos-kleff 1668. Føglestved 1723.
* F y g 1 i s {> v e i t; af fy g I i n., Fuglefangst, og ]) v e i t, hvorom se
Indl. 8. 83. Har alm. været skr. Fuglestvedt. I Matrikelen ai 1905 skr.
-tveit.
88. Grimestad. Udt. grnmesta. — [Grimstadt, Grymstadt ASt.
87. 88].- Grimbstadt 1601. ’ Grembstad 1604.’/i. Grimbstad 1610.
1630. 1668. Grimstad 1723.
’Grimustaðir? Er maaske sms. med Kvindenavnet Grima,
som vistnok ikke vides brugt i Norge, men Andes tidlig paa Island. Se
PnSt. S. 96, hvor Navnet ogsaa angives udt. gré’mesta. Gaarden ligger øverst
ved Sagbækkens Kilder; men det er dog neppe sandsynligt, at vi her have
Elvenavnet Grima. Maaske er der en Mulighed for, at den opr. Form er
•Grimsstaðir, af det gamle Mandsnavn G r i m r. I denne Del af Landet
synes der nemlig at Andes Exempler paa, at et e er indskudt i sms.
Stedsnavne, naar Iste Led har lang Vokal; jfr. Leineland, Laudal GN. 28, og mulig
Greibesland, Øvrebø GN. 23, samt Djubesland, Finsland GN. 11. At de
bevarede ældre Former ere skr. Grim(s)-, beviser dog intet for denne Forklaring;
Grimstad i 0. Toten, som sikkert kommer af Grima, Andes nemlig skr.
Grim(s)- fra 1630 af. Navnet Grimestad Andes ogsaa i Herred (GN. 28).
89. Manneraag. Udt. manneråg (ogsaa hørt -åk). — [Manderoug
ASt. 88]. Mannderaa 1601. Manderag 1604.Vi. Manderog 1610.
Manderoeh 1630. Mandroch 1668. Manderaag 1723.
*Marnarakr? Iste Led synes at maatte være Gen. af Morn, det
gamle Navn paa Mandalselven, som ogsaa forekommer i flere andre
Stedsnavne (se S. 83 foran). Gaarden ligger dog ikke ved denne Elv, men 3—4
Km. borte, ved Sagbækken, Tverbæk til Songaaen. Mulig kan den gamle
Form have været *Marnarrák, sms. med råk n., Græsgang, hvorpaa
Kvæg drives, Kvægvei (jfr. Indl. S. 41 under a k r).
90. Høiland. Udt. høilann. — Høielandt 1601. Høeyland
1604.Vi. Høigland 1610. Høiland 1630. Høijeland 1668.
’Højland 1723.
•Høyland; Iste Led er høy n., Hø. Navnet er som Gaardnavn
alm., især fra Mandalsdalen til Nordhordland; det sigter vel til, at Stedet
opr. har været brugt blot som Slaatteland. Som Bygdenavn (i gammel Form
Høylandir) forekommer det paa 3 Steder. Se Indl. S. 59.
91. Listad. Udt. Itsta. — Lijstadt 1601. Liedstad 1604.Va.
Lijstadt 1630. Liestad 1668. Liistad 1723.
Samme Navn i Konsmo (GN. 46), hvor heller ikke Form fra MA. kjendes.
Iste Led er mulig det gamle Kvindenavn Líf (Hlif), i den senere MA.
L i f a, altsaa opr. "Lífarstaðir eller *Lífustaðir. Listad i S. Fron,
udt. med kort i, har derimod en anden Oprindelse. Se Bd. IV, 1 S. 125.
92. Kiev. Udt. kleiv, kaldes alm. øi’garen. — [Kiev ASt.
88], Kleff 1668. Klef under Gangsaa 1723.
* K1 e i f f, bråt Bergside, ad hvilken der gaar en Vei (Indl. S. 60).
93. Gangsaa. Udt. gangså. — [Gongsaa ASt. 87]. Ganngsaa
1601. [Gangsaa ASt. 167]. Gannßaa 1604.’/i. Ganngsaas 1610.
Gangßaa 1630. Gangsaa med Gangsaanæs 1668. Gangsaa 1723.
Rygh Gaardnavne IX.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
