Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
LI STEK OG MANDAL AMT
*0yðniskleif. Ligger ved Sydenden af Nedre Øidnevand og har
som lste Led Gen. af dette Vands gamle Navn, hvorom se Grindum GN. 2. 3.
Om k 1 e i f f. se Indl. S. 60.
31. Langsneset. Udt. langsnese. — Langsnæs 1668.
Langs-nes 1723.
Langsrud i Trøgstad (Longhsrud RB. 145) og Langsrud i Høland
antages (Bd. I S. 2. II S. 201) at kunne indeholde et gammelt Mandsnavn
Lan gr, hvortil der findes Spor i Sverige og Danmark (Lundgren S. 165.
O. Nielsen S. 60) samt i Jemteland i Fadersnavnet Langsson (DN. III
351, 1386). Det samme kan mulig være Tilfælde her. Da lang r har været
et hyppig brugt Tilnavn (K. Rygh S. 42), er dog vel Forklaring af dette at
foretrække. Andre Stedsnavne, som begynde med Langs-, have øiensynlig
anden Oprindelse, t. Ex. af Sønavnet L a n g r.
32. Valand. Udt. valann. — Vadelan DN. XII 245, 1507.
Vadelannd 1594.Vi. Walland 1612. Waaland 1619. Wadeland St.
S. 315. Watland 1668. Waland 1723.
Navnet har utvivlsomt samme Oprindelse, som antaget ved Holme
GN. 71. Ligger ved den øvre Ende af Nedre Øidnevand.
33. Reisen. Udt. røi’sen (!). — Røisen 1668. Røysen 1723.
For det gamle r ø y s i n., Røs, Stendynge, bruges nu Røys f., der ogsaa
forekommer som Stedsnavn, her i en Bøiningsform med den bestemte Artikel.
34. Strisland. Udt. strí’slann. — Strislannd 1594.Va.
Stridz-Iand 1612. 1619. Stridsland 1668. 1723.
Efter Betoningen synes Stris- at være en sammendragen Form af et Ord
paa 2 Stavelser; nogen Forklaring ved jeg ikke at give.
35. Kvelland. Udt. kvtiddann. — Quelland 1594.Vs. 1612.
1619. 1668. Qvelland 1723.
•Kvel 1-1 and; se Finsland GN. 26.
36. Bigkjøn. Udt. bikkjødn. — Bugtiøn 1668. Bigtiøn 1723.
Se Lyngdal GN. 178. •
37. Hundsdal. Udt. hó’nnsdal. — Hundsdall 1594.Va.
Hundz-dal 1612. Hunsdall 1619. 1668. Hundsdal 1723.
Se Laudal GN. 14.
38. Espeland. Udt. æsspelann. — [Espvland ASt. 88],
Espeland 1594. Vi. Eßpeland 1612. 1619. Espeland 1668. 1723.
*Espiland; se Hægeland GN. 52.
38, 5* Moslaiul. Udt. mó’sslann (ogsaa hørt måyss-).
Se Holme GN. 34. Er her vel et nydannet Navn.
39. Skarstad. Udt. ska r sta. — Skarpstad 1619. Scharpstad
1668. Scharstad 1723.
•Skarpastaðir, hvis man kan stole paa de to ældste bevarede
Former; isaafald formodentlig af s kar pi (bestemt Form af Adj. s k a r p r),
brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 55; efter Finnur Jonsson enten «den
haarde, voldsomme» eller «den rynkede», se Aarb. f. nord. Oldkynd. 1907
S. 229). Samme Navn i S. Undal (GN. 19). Se Bd. IV, I S. 131.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
