Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. V ANSE
183
tale for den her givne Forklaring, da som bekjendt Kirker ofte reistes netop
paa Steder, som havde været Sæde for hedensk Gudsdyrkelse. Paa samme
Maade har Magnus Olsen uafhængig af mig forklaret dette Navn (Bd. XI
S. 499). O. R. har tænkt paa Sammenhæng mellem Navnene Vanse og
Yansum i Nes Rom., uden at han har antydet nærmere Forklaring (Bd. II
S. 344). Det sidste Navn er skr. U a t z h æ i m i 1312 (DN. IV 94), i V a n
s-æime i 1325 (DN. I 153). Den første Form antages af O. R. for feilagtig.
Vans- kunde nok være sammendraget af*Vanavés-; men her giver dog ikke
Beliggenheden nogen Støtte for en saadan Forklaring, da Gaarden ikke ligger
i Nærheden af Kirkestedet. Ligesom ogsaa Magnus Olsen (Bd. XI S. 499)
har jeg tidligere formodet, at G u ð i s - i Navnene Guðislund(a)r i Hobøl,
i Skjeberg og i Enebak (Bd. I S. 247) samt iGuðisáss i Furnes (Bd. III
S. 76) var opstaaet af * G u ð v é s- (Gudernes Helligdoms). Dette er dog neppe
rigtigt. Et * g u ð v é vilde være en overflødig Sammensætning for v é alene,
uden forsaavidt at g n ð her var brugt om Æserne i Modsætning til Vanerne,
hvad man dog vist ikke tør forudsætte. Det er heller ikke nødvendigt at antage
G u ð i s - for Gen. af et sms. Ord for at komme til en Forklaring af disse
Navne. Trods O. R.’s Tvivl (Bd. I S. 247) kan det være Gen. af g u ð, da
Breve fra 14de Aarh. ofte fremvise saadanne Genitivformer af dette Ord som
gu dr s, guders, gude s, gudis, guduss. — Den ovfr. forsøgte
Forklaring af Vanesyn er selvfølgelig kun en temmelig usikker Gjetning,
mod hvilken det mulig kan tale, at det fra Nes Rom. anførte Navn V a n
s-e i m r ikke med nogen større Sandsynlighed tør forklares paa samme Maade.
Nogen sikrere Forklaring synes der dog ikke at frembyde sig. Da Kirken
og Præstegaarden ligge paa et Eid mellem 3 Vande, kunde man tænke paa
Sammenhæng med det svenske Indsønavn Vänern, i gammelsvensk Form
Vænir. Vanes- maatte da staa for *Vanis- og være Gen. af et
usammensat Ord, afledet med -i; men det synes, som om Mangelen af i-Omlyd i
lste Stavelse taler mod en saadan Formodning. Det er nemlig ganske
usikkert, om der i Oldn. har existeret Sø- eller Fjordnavne paa -ir uden i-Omlyd.
uden maaske hvor de ere afledede af et andet Stedsnavn, hvad her ikke kan
være Tilfælde, samt hvor -ir viser sig at være en senere Form for -i, hvilken
sidste Afledningsmaade ikke medfører Omlyd (jfr. Bd. VI S. 182).
FARSUND SOGrN.
Farsund Landsogn, bestaaende af Vanse GN. 1. 2, sogner til Ladestedet
Farsunds Kirke, som er Annexkirke under Vanse. Farsund ligger paa Gaarden
Sundes Grund (GN. 1). Det nævnes som Strandsted ved Midten af 17de Aarh.
Navne som Faraasen, Fardalen, Farsjøen, Farsund synes rimelig at kunne
forklares som: Sted, hvorover der fares eller gaar Færselsvei; her sigter Navnet
til det smale Sund mellem Farø (GN. 3) og Spindsodden (GN. 3, 3. 5).
Navnet Farsund er vel yngre end Gaardnavnet Sunde.
Gaardenes Navne: 1. Sunde. Udt. sö’nne. — Sunde [ASt. 88],
1594. Vi. 1612. 1619. 1668. 1723.
* S u n d n., Sund, Overfartssted (Indl. S. 80). «Sundet» er det Sund,
ved hvilket Farsund nu ligger.
2. Huseby. Udt. husebý. — [de Houseby DN. XIX 620, 1316
(lat.). 633, 1319 (lat.)?]. Hosbi DN. III 473, Í421. a Husaby DN.
IX 228, 1422. [a Hwsæby DN. XV 100, 1488 eller 1498], Hußeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
