Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
LI STEK OG MANDAL AMT
14. Biland. Udt. Wlann. — Biland [ASt. 89]. 1594.Vi. 1600.
Biiland 1612. Biland 1619. Byllannd St. S. 341. Biland 1668.
Biiland 1723.
Uvis Oprindelse. Mulig af * B ý a 1 a n d, sms. med Gen. Flt. af
Insektnavnet b ý n., Bie, nu Bia. Samme Navn i Helleland i Stavanger Amt.
15. Grimsby. Udt. gri’nnsbij. — Grimsby DN. I 679, 1485.
[ASt. 89]. 1594.Va. Grimsbye 1600. 1612. 1619.’ 1668. 1723.
Grimsbýr; af det alm. Mandsnavn G r i m r og b ý r (b oe r) m. (Indl.
S. 47). Overgang af m til nn findes i dette Navn ogsaa ved Grimsby i
Rødenes (udt. græ’nns-) og Grimsbøen i Jølster (udt. gri’nns-). Denne Overgang
finder hyppigst Sted foran s.
16. Hananger. Udt. hanang. — Heinangr, i Heinangre DN.
IV 379, 1371. Henanger DN. II 569, 1444. Hananger DN. I 679,
1485.801,1540.823,1557. Hanangergaard 1668. Handanger 1723.
Heinangr. Egentlig Navn paa det Vand, ved hvilket Gaarden ligger,
nu Hanangervandet, som har Afløb til Havet gjennem en kort Bæk. Navnet
er i NE. S. 97 opført under Elvenavnet Heina, som forekommer paa et Par
Steder. At denne store Sø skulde have Navn efter det korte Afløb, er dog
neppe sandsynligt, og det saameget mindre, som der paa dette Sted neppe
kan lindes nogen passende Forklaring af et Elvenavn * H e i n a. Dette
afledes i NE. enten af hein f., Brynesten, sigtende til Bergarten i omgivende
Fjeld, eller af heiðr f., Hei. Bækken gaar imidlertid gjennem løse Jordlag
uden fast Berggrund, og ikke over Heier, men gjennem den flade
Kyststrækning paa Lister. Hvis Heinangr indeholder Ordet hein f., maa det
være sms. direkte med dette Ord. Sønavnets sidste Led er angr m., som
engang maa være brugt i Betydningen Fjord, Vik; Gaardnavnet Opsanger i
Kvinnherred synes dog at tyde paa, at Ordet ogsaa kan være brugt om
Indsøer (se «Norske Fjordn.» S. 72). O. R. har antaget, at dette Navn er det
samme som Henanger i Strandvik (ældste Form Henanger c. 1520); men dette
sidste har dog mulig en anden Oprindelse (se Bd. XI S. 199). — Hananger
har været en bekjendt adelig Sædegaard (se Kraft1 III S. 533 f.).
17. Steinsvold. Udt. stei’nsvåll. — Slensvoldt 1619.
Steens-vold 1668. 1723 (da under Hananger).
•Steinsvqllr; vel sms. med Mandsnavnet S t e i n n. Jfr. Hægeland
GN. 64. Se PnSt. S. 235.
18. Langvold. Udt. langvåll. — Langvold 1723 (da under
Hananger).
19. Rødland østre. Udt. rø’ddlann. — Rolland 1594.Vé.
Rodland 1612. Rødland 1619. 1668. Røydlannd St. S. 341. Rødland
1723 (da under Hananger).
* R u ð 1 a n d ; se Indl. S. 72. — Jfr. GN. 81. 109.
20. Høiland. Udt. høilann. — Høland [ASt. 89], 1594.Vi.
Høeland 1612. 1619. Høiland 1668. Høyland 1723.
Se Øislebø GN. 90.
21. Bryne. Udt. brif ne. — [Bryne ASt. 89]. Brynne 1594. Vi.
1600. Bryne 1612. Brynne 1619. Brøne 1668. Bryne 1723.
* B r ý n i n ; sms. af vin med briin f., Kant, Skrænt (Indl. S. 46).
Ligger ved Præstvandet. Denne Sammensætning findes ogsaa i Time (Bryne)
og i Romedal (Bryni). Se Bd. III S. 137.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
