Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
LI STEK OG MANDAL AMT
synligste. Gaarden ligger paa en liden Høide i en forøvrigt flad Ego, og da
Ordet af og til findes brugt som Navn paa Fjelde og Skjær (alm. skr. Dynge,
Dyngen), kan der vel være Mulighed for, at Navnet kan sigte til
Beliggenheden (jfr. Bd. IV, 1 S. 139). Om Elvenavnet Dyngja synes her ikke at
kunne være Tale. Et Dyngvold findes ogsaa i Fjotland (GN. 3,4). — Om
Pladsnavnet «Morebech» kan intet sikkert siges.
28. Vesthassel. Udt. væ ssthassel (nogle sagde ved alle Gaardene
-hattlé). [Ifølge M. 0. Ore kaldes denne Gaard af ældre Folk altid
kåde}. - Haßil 1600. Haßel 1619.
GN. 28—32 have naturligvis opr. udgjort én Gaard af Navn * H a s 1,
Trænavnet hasl, Hassel, brugt som Gaardnavn (Indl. S. 53). Da opr. -si
vest for Lindesnes nu udtales -ti, maa vistnok de opgivne Udtaleformer med
■hassel være forholdsvis sene og opstaaede ved Paavirkning af
Skriftformen. Den under GN. 29 anførte Form A ti a findes i et i Bergen af
Erkebisp Gaute udstedt Brev; den viser Udtale med -ti og det samme Bortfald af
H -, som findes i de fleste under GN. 29 — 32 anførte Udtaleformer. Formerne
paa -attle vise tilbage til den gamle Dativform. I Formerne med -all er
vel -Il opstaaet af -ti (ikke af det opr. -sl) i den svagere betonede Stavelse;
her haves vel den gamle Nominativform. — Om Daglignavnet Kaade for
Vesthassel se Hitterø GN. 15.
29. Østliassel. Udt. øssthassel. [Se ogsaa under frg. GN.;
ifølge M. 0. Ore er Udtalen blandt ældre Folk austall}. — østhre
Atla DN. I 679, 1485. [Østhassel ASt. 89], Østhaßilf
1594.Vi,Va-Østhasßell 1619. Vester og Øster Østhasel 1668. Wester og Øster
Østhassel (begge med Del i Rohnen) 1723.
Se under GN. 28. — Om «Rohnen» se under GN. 23.
30. Midhassel. Udt. meassel. [Se ogsaa under GN. 28;
ifølge M. 0. Ore er Udtalen blandt ældre Folk alm. me all,
undertiden mé’attle). — a Midhalse DN. IV 721, 1476. [Mehassel,
Midhassel ASt. 89]. Midhaßill 1594.7i. Mehasßell 1619. Midhasel 1668.
Midhassel 1723.
Se under GN. 28. Formen fra 1476 beror maaske paa en feilagtig
Formening om Navnets Oprindelse.
31. 32. Nordhassel øvre og liedre. Udt. norhassel. [Se
ogsaa under GN. 28; ifolge M. 0. Ore er Udtalen blandt ældre Folk
alm. nö’rall, undertiden nóWattle}. — [Norhassel ASt. 89]. Norhaßill
1594.Vi,Vi- Norhasßell 1619. Øvre Nørhassel, Nedre Norhasel
1668. Øvre Norhassel, Nedre Nordhassel 1723.
Se under GN. 28.
33. Tjørve. Udt. tøWve. — a Tyærue DN. IX 257 [jfr. 899],’
1439. [Thierve ASt. 88. Tierve ASt. 89], Thierue
1594.Vi,Vi-Thierffue 1600. 1612. 1619. Øfre og Nedre Tiørve 1668. 1723.
Efter den ældste bevarede Kilde skulde Navnet være á Tjervi eller
á Tjerfi; men en saadan Form synes uforklarlig. Som en Formodning vil
jeg anføre, at vi her kunne have oldn. k e r f i n., Bundt, Knippe, Folkesprogets
Kjerve (t. Ex. om Bundt af Løvkvister til Foder, Kornneg). Opr. k- foran
blød Vokal falder i Udtalen sammen med tj- i Lyden kj-, og det kan vel
tænkes, at kj- i 1439, hvis man havde glemt Navnets Oprindelse, i Skrift
feilagtig kunde gjengives med Tj- istedetfor med K-. K(j)- vilde da
forholde sig til Tj- paa samme Maade som Hj- til Tj-, naar man t. Ex. finder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
