Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
LI STEK OG MANDAL AMT
39. Langaager. Udt. langager. — [Langager ASt. 89]. Lang
Ager 1594. Vi. Langager 1600. 1612. 1619. 1668. 1723.
•Langakr, den lange Ager. I Matrikelen af 1905 skr. Langaaker.
40. Stave. Udt. stave. — [Stafve ASt. 89]. Staff 1594.
Vs,Va,Vi- 1600. Stoffue 1612. Staffue 1619. Øvre og Nedre Stafue
1668. Øvre og Nedre Stave 1723.
• S t a f r m., Stav, Stok (Indl. S. 78). Formen er vel udgaaet fra den
gamle Dativform; kan dog maaske være Nom. Flt.
41. Yere østre. Udt. vé"re (ogsaa hørt veiWe). — [i Nordverdro
DN. XVIII 89, 1472 (paat.: Vædre)], af Vidrini DN. XII 224, 1480.
i Weydhrom, VVævdhra (Akk.) DN. II 674, 1479. Wedhra DN. IX
363, 1483. [Viere, Veire ASt. 89]. Weyre 1594.Vi,Vi,Va,Va,Va,Va.
Weyre 1600. 1612. Veire 1619. Øster Weire 1668. Øster Ware (!)
1723.
Af de gamle Former bør man sikkert holde sig til den fra 1480 anførte:
af Vidrini; Navnet er altsaa en Sammensætning med vin (Indl. S. 85).
Iste Led kan være v e ð r m., Væder, eller v e ð r n., Veir, Vind,
sandsynligvis det sidste, saa Navnet sigter til Beliggenhed, som er udsat for haardt
Veir. Gaarden ligger ikke langt fra Kysten paa en Skraaning, som vender
mod det aabne Hav i Vest. Der er en Redningsstation ved GN. 40, lige i
Nærheden. Navnet V e ð r ø y synes, ialfald som Regel, at betyde: den
vind-haarde 0. Jfr. under GN. 89.
42. Yere midtre med Yeraager og Yere ytre. — Midwære,
Ytre Weire og Weiragger 1668. Mid Weere, Yttre Weere og
Weir-ager (det sidste, som det synes, allerede da ei længere selvstændigt
Brug) 1723.
Veraager er sms. med Gaardnavnet Vere; i Matrikelen af 1905 skr.
Veraaker.
43. Kylleberg. Udt. kyUelxÉr. [Ifølge Ross udt. h-ølleborr). —
Kvllaberg, Kylleberg DN. IV 627, 1436. Kylloberg, Kylleberg DN. IV
646, 1442. Kyllaberg DN. IV 706, 1468. 707, 1469. Kylleberg [ASt.
89], 1594. Vi. Kylleberig 1600. Kyldeberg 1612. Kylleberg 1619.
Kølleberig St. S. 21. Kylleberg 1668. 1723.
Efter de fleste Former i DN. skulde Navnet være Kyllaberg, hvis
Iste Led maa være Gen. Flt. af k y 11 i r m., Pose, Sæk. Kylleberg kan
være sms. med Stammen i dette Ord. Hvis Kylloberg skulde være den
rigtige Form, synes man som Iste Led at have Gen. af et Ord *kylla f.,
som ikke kjendes hverken i Oldn. eller i det nuv. Folkesprog, men kan
tænkes afledet af k o 11 r m., afrundet Top (bl. a. om Fjelde). Et med k o 11 r
beslægtet Ord Kylling f., «halvkugleformig Afrunding», anføres hos Ross.
44. Penne. Udt. pcénne. — [Penne, Pinde ASt. 89]. Penne
1594.Vi. 1600. 1612. 1619. Phenne St. S. 342. Vester og Øster
Penne 1668. 1723.
Synes at maatte være det af Aasen fra Nordland anførte Pen (Pænn) m.,
den bagerste, tilspidsede Del af en Hammer. Da Ordet findes i jydske
Dialekter: Pen m., i samme Betydning, og da et deraf afledet Verbum findes
baade i norske, svenske og danske Dialekter (norsk penna, jydsk penne,
svensk pena, päna: hamre Metal tyndt), maa det have eller have havt en videre
Udbredelse her i Landet. Antagelig maa der være noget i det Terrain, hvor
Gaarden er beliggende, hvori man har fundet Lighed med nævnte Del af
Hammerens Hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
