Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23. AUSTAD
225
3.3. Knuden. Udt. knuden. — Knuden 1668. 1723.
*Knútr m., et af de mange Ord, som bruges for at betegne Høider,
Fjeldknatter, Fjeldtoppe o. lgn.; se Indl. S. 28. I Matrikelen af 1905 skr.
Knuten.
34. 35. Skogen nedre og indre. Udt. sko’jen. — Schouffuen
1612. Nedre Schowen, Øvre Schoven 1668. 1723.
36. Aas. Udt. ås. — Aaße 1594.Vi. 1600. Aas 1612. 1619.
Aas med Feddet 1668. Aas 1723.
* Á s s m., Aas (Indl. S. 42).
37. 38. Ballestad nedre og øvre. Udt. ballesta. — Ballestad
[ASt. 90]. 1594.Vi,Vi- 1600. Ballestadt, Balestadt 1612. Ballestadt
1619. Nedre og Øvre Ballestad 1668. 1723.
Om Navnet Balstad i Nes Hdm. (Ballæstader DN. III 205, 1346)
skriver O. R. (Bd. III S. 52): »B a 11 a s t a ð i r, af et Mandsnavn B a 11 i, der
findes i MA. i Danmark og maaske er det samme, som paa svenske
Runestene udtrykkes med Bali (O. Nielsen S. 10. Lundgren S. 21). I Norge kan
det alene paavises som Tilnavn (K. Rygh S. 3); men flere Gaardnavne synes
dannede af det, saaledes Balstad i Tingvold (af Ballastadom AB. 69),
i Selbu, i Leksviken og i Lødingen, samt Ballestad i Lyngdal [o: Austad].
Ved flere af disse Navne kan der dog være Tvivl, om de ikke komme af
Baldi (se Bd. II S. 131) .... eller af Bo 11 i.» Ved det her omhandlede
Navn tyder Udtalen med II nærmest paa en opr. Form ’Baldastaðir, af
Baldi, der kan paavises som Navn paa en Mand i Oslo (i Tiden 1347—77);
opr. -11 er i denne Del af Amtet oftere blevet (ld.
39. Udsmog. Udt. iidsmåg. — Wdsmoeg 1668. Udtsmoeg
1723.
Sms. med Smog n., Smug, trang Gang mellem Huse, vel brugt i samme
Betydning som i Søndhordland: liden trang Dal. I Matrikelen af 1905 skr.
Utsmog.
40. Steinsland. Udt. steintlann. — Stehnsland 1612. 1619.
Steensland 1668. 1723.
Se Hægeland GN. 42.
41. Skomrag ytre. Udt. skammra. — Schamerag 1612.
Yttre Schomroeg 1668. Yttre Schomroch 1723.
Maaske * SkQmmrák eller *Sk«jmmurák, af Adj. s k a m m r,
kort, og råk n., Kvægvei, eller Græsgang, hvorpaa Kvæg drives (Indl. S. 40
under a k r). Isaafald synes Navnet at have et Modstykke i Gaardnavnet
Langerak (udt. langerak) i Bygland, som vel er opr. ’Longurák (jfr. Bd.
VIII S. 206). Jfr. ogsaa Bakke GN. 5. Vokalen á vil i svagt betonet
Stavelse kunne være forkortet. — I Matrikelen af 1905 skr. Skomrak. Jfr.
Lyngdal GN. 173.
42. Skaaren. Udt. skara. — Schaaret 1723.
* S k o r f.; se Indl. S. 75.
43. Præstjordstranden. Udt. præsstjörstrånna. —
Præstgiord-strand 1668. Prestiordstrand 1723.
44. Præstjord. Udt. prcéssjor. — Prestgiord 1594.1/*. 1600.
1619. Prestegiordt 1612. Præstgiord 1668. Prestjord 1723.
*Prestgerði; sms. med gerði (Indl. S. 51). Maa efter Navnet
engang have været Underbrug til Præstegaarden.
Rygh. Gaardnavne IX.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
