Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23. AUSTAD
227
deise overalt. I Daviken er Navnet skr. y Skarpsteinum DN. IX 136,
1340 (efter Afskrift fra 1588), Skarfsteinar DN. XII 160, 1427, aff
Skarffsteinom DN. XII 1463 (efter Afskrift fra 17de Aarh.),
Skarfsteinar DN. XII 230, c. 1490. Skarstein i Indviken er skr. i
Skarpsteinum BK. 8 b. O. R. har (i en Notits angaaende Navnet i Daviken) tænkt
paa Muligheden af, at Skar f- kunde være det oprindelige og Skarp-
fremkommet ved, at f er blevet hærdet til p foran s. Isaafald kunde Iste Led
være det * s k a r f, som kun findes i Bygdemaalenes Skarv n., med
Betydning: nøgen Fjeldgrund, og Navnets Mening kunde være: ufrugtbar Stengrund.
Ved Skarstein i Dverberg og i Bjarkø, hvor kun Former (Skar ) fra Tiden efter
1500 findes, har K. Rygh tænkt paa et opr. * Skarðisteinn: Fjeld,
Klippe eller Sten med en Indsænkning eller Kløft i (Bd. XVI S. 403. XVII
S. 33). Her, hvor de ældre Former nærmest tyde paa et opr. * S k a r f
a-s t e in n, turde Iste Led være Gen. Flt. af Fuglenavnet skarfr m., Skarv.
Isaafald kan sammenlignes med Navne som Gaardnavnet Årstein (* A r a
-s t e i n n) i Y. Holmedal og Ønavnet Ansteinen (* A r n s t e i n n), Ørnestenen;
jfr. ogsaa GN. 58. Udenfor Gaarden ligger et Skjær, som paa Kystkartet er
skr. Skarvesteinen.
57. Stuland. Udt. stulann. — Stuland 1619. Stueland 1668.
1723.
Jeg formoder, at den under Stautland i Spind (GN. 106. 107) fra St. S.
anførte Form Stuffueland rettelig hører hid; begge Gaarde ligge lige ved
Sognegrænsen, hver paa sin Side. I ethvert Tilfælde er vel dette Navn opr.
*Stüfaland, af stúfr m., Stub (Indl. S. 79). Samme Navn i
Kvinn-herred (Bd. XI S. 73).
58. Aadneskaar. Udt. addnesJcår. — [Aadneskor ASt. 90].
Aadnneschor 1594.74. Aadneschor 1600. 1612. 1619. Aadsehaar
1668. Aadneschaar 1723.
*Arnarskor eller *Arnaskor, i det første Gen. af Mandsnavnet
Q r n, det sidste sms. enten med Gen. af Mandsnavnet Arni eller med Gen.
Flt. af Fuglenavnet om, Ørn (PnSt. S. 12). I sidste Tilfælde kan
sammenlignes med de under GN. 55. 56 anførte Navne Arnstein og Ansteinen samt
med Siredalen GN. 2.
59. Tisdal. Udt. vtsdal. [I NE. angivet Udtalen ví’sdal}. —
Visdall 1594.74. Wißdall 1600. Wiesdall 1612. Wißdall 1619.
Wiisedal 1668. Wiisdahl 1723.
Gaarden ligger ved en Bæk, og Navnet er NE. S. 299 opført under
Elvenavnstammen Vis-. I Lom falder en Elv Visa i Bøvra; den gaar
gjennem Visdalen. S. B. har antaget, at Vis- staar i Afiydsforhold til
oldhøitydsk wisa, nyhøitydsk Wiese, Eng, og sammenligner med det oldhøitydske
Elvenavn W i s a h a (NE. S. 343). Sæteren Visdalen i Lom ligger ved Elven
Visa, medens Visdal i Vaage (udt. med kort i) har en anden Oprindelse (se
Bd. IV, 1 S. 64. 76). J. Jakobsen anfører (Aarb. f. nord. Oldkynd. 1901 S. 202)
fra Shetlandsøerne Wisdal, Navn paa en stor Dal med en Elv, kaldet W.burn,
og bemærker, at ogsaa her er i-Lyden lang og lukt.
60. Staalstøl. Udt. sta listøl. — Staallestølle 1594.74. Staale
stelle 1612. Stoelestøel 1668.- Staalestøl 1723.
*Stálastoðull. PnSt. S. 231 forklaret af Mandsnavnet S tål i, som
findes brugt i Norge ikke sjelden fra 14de Aarh. af. Kan vel ogsaa komme
af stål n., Folkesprogets Staal, som nu paa fl. St. bruges i Betydningen:
tæt pakket Stabel, især af utærsket Korn eller Hø, — ogsaa om det Rum,
hvori Korn eller Hø bevares; jfr. Staalengen i Asker (Bd. II S. 160).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
