Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. LYNGDAL
239
140. Kjelland. Udt. tøddann. — Tielland 1668. 1723.
Mulig *Hjall-land; se Bjelland GN. 80. Kan dog være * K e 1 d u-
land; se Søgne GN. 70. Kjelland i Egersund (GN. 44) lindes skr. i
Kjællande DN. IV 259, 1347. Om ld foran 1 jfr. Laudal GN. 29.
141. Tjærsland. Udt. Jçærslann. — [Tierisland ASt. 90],
Thierisland 1594.7i. Thierislanndt 1600. 1619. Thieringslandt,
Thieridzlandt 1612. Tiærrisland St. S. 327. Tierritzland 1668.
Tierits-land 1723.
Samme Navn i Nes (GN. 100), hvor heller ikke Form fra MA. er
bevaret. O. R. har antaget, at Iste Led i disse og i nogle andre Gaardnavne,
som nu begynde med Tjørs-, Tjøs-, Kjørs, Kjøs-, er et med Þjóð-
begyndende Personnavn. Ved Tjærsland kan man saaledes tænke paa Pjóðarr,
Þjóðrekr, Þjóðgeirr. De to første af disse Navne kunne dog blot
paavises i ganske enkelte Exempler fra Island, medens det sidste har været
alm. brugt i Norge og endnu bruges i Kristiansands Stift (Tjøger, Kjøge,
osv., se Aasen, Navnebog S. 39), hvor det ogsaa forekommer hyppigst i den
senere MA. Se PnSt. S. 251.
142. Ramselien. Udt. ramseUa. — Rambslie 1668. Ramslie
1723.
1ste Led er Plantenavnet Rams, hvorom se S. Undal GN. 34.
143. Skoland. Udt. sM’lann. — [Skougland ASt. 90].
Skouge-lannd 1594.Vi. Skouffland 1600. Sckoeland 1619. Skolannd St.
S 327. Schaaland 1668. Schoeland 1723.
*Skóg(ar)land; af skogr m., Skov (Indl. S. 75).
144. Møskedal. Udt. møssJcedal. — Mysckedall 1619.
Møsche-dal 1668. Møskedal 1723.
Se under GN. 164.
145. Gjeidebu. Udt. jeidebü. — Gieddeboe 1668. 1723.
•Geitabúð, Gjedeboden. Jfr. Liknes GN. 63. I Matrikelen af 1905
skr. Gjeitebu.
146. Hægeland østre. Udt. hægélann. — Heggeland 1668.
Hegland 1723.
Jfr. GN. 110. 111.
147. Kvelland lille. Udt. Jcv&llann. — Lile Quelland 1594.Va.
Lille Quelland 1668. Lille Qvelland 1723.
Se Finsland GN. 26. Jfr. GN. 153 ndfr.
148. Udland. Udt. ü’dann. — Wllandh DN. VI 713, 1520.
719, 1523. [Ulleland ASt. 90], Vllelannd 1594.Va. Vdlandt 1612.
Vdland 1668. 1723.
Udland her er vistnok ligesom Udland i S. Undal (GN. 106) opstaaet
af ’Utland. Dette kan dog ikke i disse Navne have den Betydning, som
Aasen anfører for Ordet Utland n.: Kyst eller Udkant ved Havet, og heller
ikke den, som er antaget for Utland i Hemnes (Bd. XVI S. 135): «ydre
(o: længere ude mod Kysten liggende) Gaard», i Sammenligning med en anden.
Ialfald her i Aa Sogn synes Navnet at sigte til Beliggenhed i Udkanten af
beboet Strøg. Udtaleformen Ud(d)ann er opstaaet af Ulland, som haves i
den ovfr. anførte Kilde fra 1520; 11 maa her være assimileret af dl (jfr.
Formen Vdland fra 1537 ved Udland i S. Undal), efterat et opr. t havde
faaet blød Udtale (jfr. Aaseral GN. 28). «Hvor -Il er fremkommet ved
Assimilation af -dl, bliver undertiden det dobbelte -1 til enkelt -d med Forlæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
