Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. KVA AS
253
245. Moi. Udt. mai. — [Moi ASt. 90], Moij 1594.Vi. 1600.
[Møy ASt. 167], Moy 1612. Moij 1619. Moi 1668. Moy 1723.
* M ó i, Dat. af mór m., Mo (Indl. S. 67); jfr. Oddernes GN. 27. 28.
Om Gaardnavne i Dativform se Indl. S. 14 f.
246. 247. Yæmestad øvre med Kievene og Yæinestad ytre.
Udt. væmesta (Udtalen af Kievene ukjendt). — *) [Vemestad ASt. 90].
Vemmestad 1594. Vi,Vi. Wemmestadt 1600. 1612. 1619.
Wæmun-stad St. S. 330. Øfre og Yttre Wemmestad 1668. Øfre og Yttre
Wemestad 1723. 2) Kleffuen 1668.
’) Efter Formen fra St. S. opr. *Vémundarstaðir, af Vémund r,
gammelt Mandsnavn, som kjendes fra Landnaamstiden og var adskillig brugt
i MA.; nu kun kjendt fra Nordhordland (skr. Vimund). Se PnSt. S. 278.
2) Se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
248. Rudjord. Udt. rujjar. — Rudgiord rASt. 90], 1594.Vt.
1600. Rudgiordt 1612. 1619. Ruggiord St. S. 330. .Rudgiord 1668.
Rudiord 1723.
Se Holme GN. 35.
249. Gjeitlestad. Udt. jeitlesta. — Gitslestadt 1594.
Vi,V«-Gittslestad 1600. Gislestadt 1612. 1619. St. S. 330. Gitlestad 1668.
1723.
’Geislustaðir? Ligger ved en Tverbæk til Lyngdalselven, og
Navnet antages i NE. S. 69 at komme af Elvenavnet Geisla, hvorom se S.
Undal GN. 177. 179. Da opr. i her udtales som ei, kan det dog mnlig komme
af Mandsnavnet G i sli (PnSt. S. 89); derpaa tyde de ældre Former nærmest.
250. Vegge. Udt. v&jja. — Vegge 1594. Vi. Wegge 1600.
1612. 1619. 1668. Vegge 1723.
* V e g g i r, Flt. af v e g g r m., Væg. Dette Ord er i sin Anvendelse i
Stedsnavne udentvivl at opfatte som sigtende til en Fjeldvæg eller Bergvæg.
Jfr. det i Betydning nærstaaende gafl (Gavl), der ogsaa forekommer i Sted
s-navne. Jfr. Bd. I S. 380.
251. Foss øvre. Udt. fåss. - Øffuer Foss DN. VI 713, 1520.
719, 1523. Faaß 1594.Vi. Fos 1612. Foss offre 1619. Øfre Fos
1668. 1723. f
* F o r s m., Fos (Indl. S. 50). Jfr. Lyngdal GN. 152.
252. Røinestøl vestre. Udt. røinestøl. — Vester Ronnestoel
1668. Vester Røynestøl 1723.
Jfr. GN. 233.
253. Rjørndalen. Udt. bj&dndälen — BiorKfdÍKÍ600.
Biørndall 1619. Biørdall 1668. Biørndal 1723.’
Sms. med Dyrenavnet Bjørn’’
254. Stustøl. Udt. stu støl. — Stustøele 1668. Stuestøl 1723.
Maaske af s t ú f r m., i Betydningen Stubbe (Indl. S. 79).
255. Vidringstad. Udt. vi ddringsta. — Widrichsladt 1594.V2.
1600. 1612. 1619. Widringstad 1668. 1723.
Antages i PnSt. S. 280 at komme af et Mandsnavn V i ð r e k r, hvortil
der forøvrigt ikke findes noget Spor. Denne Forklaring er dog neppe mulig
«fter Egnens Dialekt, hvis Navnet er gammelt; thi * Viðreksstaðir skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
