Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. HÆGEBOSTAD
265
gamle Træer, aom har staaet i Nærheden af Gaardenes Huse, Tuntræer,
Bø-træer, Vættetræer, findes mange Oplysninger fra forskjellige Dele af dette
Amt hos Storaker og Fuglestvedt (I S. 64 —69), t. Ex. om Ofring til en
gammel Eg paa Birkeland i Fede Sogn. Her, hvor et Kirkested bærer et Navn
af denne Art, turde et saadant Træ i hedensk Tid have været en Helligdom
for en videre Kreds end Gaardens Beboere alene. Et andet Gaardnavn, hvori
vi mulig tør se Spor af Dyrkelse af et Egetræ, er Gurrik i Hof Jb. (nærmere
herom Bd. VI S. 53). Om hellige Egetræer se E. H. Meyer, German.
Mythol. S. 85.
Gaardenes Navne: 57. Eftefjeld. Kaldes ceptefitæ.
Matrikelformens -fjeld beror vel paa en Misforstaaelse af Daglignavnet,
som er sms. med f i t f. (Indl. S. 49). Gaarden ligger ved Lygnevandet; der er
Bække i Nærheden, og Navnet er i NE. S. 40 opført under Elvenavnet
E 1 p t r, hvorom se Randøsund GN. 74. Navnets opr. Form maa da være
*Elpt(r)arfit. Da Bækkene ere meget smaa, tør det dog være muligt, at
Iste Led er Fællesordet e 1 p t r f., Hunsvane; opr. Form altsaa * E 1 p t(r)a f i t.
Om Svanens Udbredelse i Norge se R. Collett, Norges Fugle (i Chra.
Vid.-Selsk. Forhandl, f. 1868).
58. Neset. Udt. næ’se, nese. — Neß 1594.Vi. [ASt. 167],
Nes 1619. Næs 1668. Næse 1723.
59. Eiknes. Udt. eiknese. — Eichnæs 1668. Eigenæs eller
Eichnæs 1723.
Denne og frg. Gaard ligge ved Lygnevandet.
60. Tik østre. Udt. vik. — Wiik DN. VIII 293, 1417. Viig
1594.7*. Wiig 1612. 1619. Østerwig 1668. Øster Wiig 1723.
Vik f. (Indl. S. 85). Ved en Vik paa Lygnevandets Østside. Jfr.
GN. 88.
60,5. Løslaatten. Udt. lø’slåtta.
Af Løda (Løa) f., Lade, og Slaatt n., Slaatteng, i Flt. i bestemt Form
(jfr. Indl. S. 76 under sl ått r).
61. Grostøl med Sagen. Udt. grö’støl. sä’jce. — *) Groustøele
1668. Groestøel 1723. — 2) Sagen 1668. Saugen 1723.
J) Se Vanse GN. 73.
’J Om en forskjellig Udtale af dette Ord se Tveid GN. 7, 5 og Vennesla
GN. 1.
61, 7. Straagesletten. Udt. strageslettæ (vedkommende sagde
først -sletta).
Iste Led synes at være et af de hos Aasen og Ross anførte, flertydige
Ord Strok n., Stroka f.; i hvilken Betydning det her er at opfatte, har jeg
ingen Formodning om. Betydningen «Strøg, Egn», som Ross anfører fra
Mandalskanten, passer vel neppe.
62. 63. Blaake øvre og ytre. Udt. blaka. — [Bloge ASt.
91]. Blaage 1594.7*,7i. Blogge 1612. Blogge, Bloge 1619. Øfre
og Yttre Bloge 1668. Øfre og Yttre Bloege 1723.
Formodentlig have vi her Folkesprogets Bloka f.: Flig, tynd Lap eller
Skive; ogsaa: Flig eller Skjød paa Klæder, lidet Forklæde m. m. Dette Ord
skulde efter Egnens Dialekt vistnok udtales med g; men mulig kan k være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
