Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
LI STEK OG MANDAL AMT
96. Hauge. Udt. hauå. — Hoffuand 1668? Høvend 1723?
Efter Udtaleformen maa Navnet være Dat. Flt. (*Haugum) af hau gr
m. (Indl. S. 53). Om Brugen af Dat. i Gaardnavne se Indl. S. 14 f. Har
alm. været skr. Hangen. Om de ovfr. anførte ældre Former jfr. under
«Forsvundne Navne» i Liknes Herred.
97. Eikaasen. Udt. ei~k,åsen. — Egaasen 1668. Eigaasen
1723.
•Eikiáss; se Søgne GN. 83.
98. Orte. Udt. orta. — Orte 1619. 1668. Oerte 1723.
Ligger ved Udløbet af en Bæk i Lygna. Navnet er opført i NE. S. 181
som indeholdende et Elvenavn, og S. B har smst. S. 329 sammenlignet et
saadant Navn med Ønavnet Urter, som han (Arkiv f. nord. filol. XX S. 352)
har forklaret som * U r p t i r, Flt. af u r p t f., som haves i Nyislandsk i
Betydningen «det at værpe», «de Æg, som en Fugl lægger ad Gangen»; som
Ønavn maa *Urptir antagelig betyde «Værpesteder». Samme Ord, men i
Entalsform, er Orten, Navn paa to Øer, i Romsdalen og paa Nordmør.
Efter Udtalen maa Orte være Nom. Flt., og da Elvenavne otte have
Flertals-form, naar de bruges som Gaardnavne, kunne vi her have Flt. af et
Elvenavn * U r p t. Under Ort- er i NE. ogsaa opført Ortevand i Siredalen; dette
Vand gjennemstrømmes imidlertid af Sireaaen, og dets Navn kan da neppe
komme af et Elvenavn * U r p t. Da der ligger en 0 ude i Vandet, kan det
derimod have Navn efter denne, * U r p t a r- eller *Urptavatn. Der synes
da ikke at være noget Spor til et Elvenavn * U r p t, og Sandsynligbeden
bliver da vistnok for, at Gaardnavnet Orte ikke er et Elvenavn, men Flt. af
Fællesordet urpt f., med Betydningen «Værpesteder».
99. Haddeland. Udt. hdddelann. — Halleland 1594.V«. 1612.
Haldeland 1619. Halleland St. S. 354. 1723.
*Hallaland; se Halsaa og Hartmark GN. 70.
100. Aavesland. Udt. aveslann. — Auislannd 1594.V*.
Affuidzland 1619. Aafuidtzland 1668. Aavidsland 1723.
•Alvisland; af Mandsnavnet A 1 v i r (Q 1 v i r). Se Lyngdal GN. 175.
101. Nøkland. Udt. nøhklann (nykk-). — [Nøthland ASt. 91],
Nøchlannd 1594.Vi. Neehland 1612. Nøkland 1619. Nøchland
1668. 1723.
Vel opr. *Myklaland, «Store-Landet», af mykill (mi kiil), stor.
M- forandres til N- især i Navne som Nøkleby og Nøkleberg, hvor
Forandringen er bevirket ved det følgende b (se Indl. S. 21), men ogsaa ellers,
som i Nøkkeland i Moss Herred (skr. Møgeland 1593) og i Nøklegaard i
Onsø. Jfr. Bd. I S. 316. 356. Om Forkortelsen af 1ste Led Mykla- jfr.
Holme GN. 26.
102. Rossevatn. Udt. rassevattn, -vattne. —Røsevatten 1619.
Røssewatten 1668. Røsevatten 1723.
•Rossavatn; af ross (hross) n., Hest. Om et andet Vand af
dette Navn se under Søgne GN. 75.
102,4. Vestvasdalen. Udt. vcessvassdalen.
103. Lien. Udt. li’æ. — Lien 1668. 1723.
104. Rudlend. Udt. rullcenn, rullænne. — Røllend 1668.
Rødlende 1723.
•Rnðlendi n.; se Indl. S. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
