Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. FJOTLAND
275
23. Haaland. Kaldes hei’œ. — Haaland 1668. 1723.
Se Halsaa og Hartmark GN. 45.
24. Forlandsaasen. Kaldes a så. — Førreland 1668.
Føreland 1723.
Daglignavnet er Dat. Flt. Navnet Forlandsaasen sees at være traadt i
Stedet for et ældre Navn, i oldn. Form ’Fyriland, sms. med fyri n.,
Sted, bevoxet med Furu (Indl. S. 51 under fura); jfr. Liknes GN. 52. 53.
25. Eftestøl. Udt. æ’pptestøl. — Efftestøel 1668. Eftestøl
1723.
*Elpt(r)arstoðull? Navnet er i NE. S. 40 anført under
Elve-navnet E 1 p t r, hvorom se Kandøsund GN. 74, og samme Forklaring er given
i Daae, Kv. S. 116. Gaarden ligger ved et mindre Vand, hvorigjennem gaar
et lidet Tilløb til Lilleaaen (Lille Kvina), som falder i Kvina ved Aamot i
Liknes; det nævnte Tilløb kan have havt Navnet E 1 p t r. Navnet Eftestøl
maa imidlertid være det samme Navn som Ettestøl i Vegaarsheien, som ligger
ved Ettevandet, og Sammensætning af stoðull med dette Elvenavn paa to
Steder kan synes noget paafaldende. Formodentlig har A. B. Larsen Ret,
naar han forklarer Navnet Ettevandet som sms. med selve Fuglenavnet
e 1 p t r f., Svane, og antager, at Stølen har faaet sit Navn efter Vandet (Bd.
VIII S. 8). Den samme Forklaring tør gjelde her; jeg kan dog ikke oplyse
noget om, hvorvidt det ved denne Gaard liggende Vand nu har noget
saadant Navn. Jfr. Hægebostad GN. 57.
26. Mjaavatn. Udt. mjå’vattn. — Mioland 1668. Miaaland,
nu kaldet Miaavatten 1723.
Gaardens opr. Navn er altsaa ’Mjåland, hvorom se Laudal GN. 44.
Gaarden ligger ved et langt og smalt Vand. Mulig kan Vandet have faaet
sit Navn ’Mjávatn efter Gaardens Navn; men det kan ogsaa være givet
uden Tanke paa dette sidste.
27. Røiland. Udt. røilann. — Rødland 1619. Røyland 1723.
O. R. har (Daae, Kv. S. 108) tænkt paa Muligheden af Sammenhæng
mellem dette Navn og det fra Ringebu og Tydalen kjendte Elvenavn Røia
(NE. S. 203, hvor dog ikke Navnet Røiland er anført). Forklaring af
Elvenavn er dog her neppe sandsynlig. Gaarden ligger vistnok mellem to
Vandløb; men det, hvorefter Gaarden i Tilfælde nærmest maatte have faaet Navnet,
er temmelig lidet. Ved Røiland i Vegusdal tænker A. B. Larsen paa
Forklaring af Fuglenavnet Røi, Tiurhøne, som ogsaa kan være mulig her.
28. Lien. Udt. li’ce. — Lij 1668. Lien 1668. 1723.
Ogsaa kaldet Bergeslien.
29. 30. Harbakken øvre og nedre. Udt. harbakfcen. —
Harbachen 1668. Harbache øvre, Nedre Harbachen 1723 (Nedre H.
da særskilt skyldsat, før under Røiland).
Se Finsland GN. 21.
31. Eigeland. Udt. eijelann. — Egeland 1594.l/4. 1600. 1619.
Eggeland 1668. Eegeland 1723.
Se Vennesla GN. 10.
32. Røinebuen. Udt. røinebüce. — Regneboe 1668. 1723.
Vel af røyn ir m., Rognetræ (Indl. S. 70 under raun). Se Daae,
Kv. S 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
