Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. FJOTLAND
277
gjettet paa (Daae, Kv. S. 115), at det kau være et af de mange Stedsnavne,
som have sin Oprindelse af, at Bygdens Spillemand engang har boet paa
Stedet. Isaafald maa «Spillebroch» være skrevet efter Byernes Udtale af
Verbet spela. Et Navn af lignende Form, Spillerbakken (i Strinden), udt.
med Enstavelsestone, antages af K Kygh at staa i Forbindelse med Subst.
Spildra f.. Spildre, tynd Fjæl (Bd. XIV S. 352). Spildrejordet i Gol har Navn
efter en Bæk Spildra; men Forklaring af Elvenavn passer ikke ved
Spille-brok, da denne Gaard ligger ved samme Aa som GN. 36. Da man ikke
kjender Udtalen, kan der ikke siges noget om, hvorvidt Spille- kan staa i
Fotbindelse med det i nogle Dialekter forekommende Verbum spilla, rinde,
strømme; jfr. Spill m., Spilleregn n , Skylregn (Aasen). Om -brok se Øvrebø
GN. 28,5.
38. Eiaasland. Udt. eiårslann. — Easland 1594.1/)- 1600.
Evtzland 1612. Eießland 1619. Eyesland 1668. 1723.
•Øyjarsland eller *øyjulfsland. Samme Navn i Lyngdal, GN.
187. Er anført i PnSt. S. 288 under Mandsnavnet øyjulfr, med den
Bemærkning, at disse Navne dog maaske snarere komme af Øyj arr; ligesaa
Daae, Kv. S. 106.
39. 40. Aasen indre og ytre. Udt. a sen. — Indre og Yttre
Aasen 1668. 1723.
41. Valdro. Udt. valdro. — Waldrio 1668. 1723.
«Valdro, som Navnet er skrevet i den nye Matrikel efter Udtalen, eller
Valdrio, som der sædvanlig bar været skrevet siden 17de Aarh., da Gaarden
først kom ind i Jordebøgerne, er vanskeligt at forklare. Man kunde gjette
paa, at der virkelig, som den sidst anførte Skrivemaade antyder, har været
et j i Navnet efter r, og at det er sammensat med det gamle Ord rj óðr n.,
aaben (ryddet) Plads i Skov (endnu brugt i Telemarken i Formen Rjo).
Isaafald kunde den gamle Form have været Vallarjóðr, af vollr, Vold; at
j var faldt bort i Udtalen, lod sig nok forklare» (Daae, Kv. S. 117).
42. Heidalen. Udt. høi dalen. — Hoedall 1612. 1619.
Hoi-dal 1668. Høydahl 1723.
•Høydal r. Navnet vistnok at forklare paa samme Maade som det
ofte forekommende Høy land (se Øislebø GN. 90). Se Daae, Kv. S. 111.
43. Haddeland. Udt. haddelann. — Haldeland 1612.
Holle-land 1668. Halleland 1723.
•Hallaland; se Halsaa og Hartmark GN. 70. Jfr. ogsaa Daae, Kv.
S. 109, hvor O. ß. har gjort opmærksom paa Muligheden af, at Navnet
Halleland (Haddeland), ialfald tildels, kan komme af et af de to Mandsnavne
Halli og Hallaðr.
44. Veggeland. Udt. véjjelann — Veggelannd 1594.7i. 1600.
Vegeland 1612. Weggeland 16Í9. 1668. 1723.
«Maa opr. have hedet *Veggjarland og have sit Navn efter
Beliggenheden nær en Fjeldvæg (saaledes ser Gaarden ialfald ud til at ligge
efter Kartet).» Se Daae, Kv. S. 109. Om v eg g r m., Væg, i Stedsnavne se
Indl. S. 85.
45. 46. Brulien øvre og nedre. Udt. bríClíce. — Øfre og
Nedre Brulie 1668. Øfre og Nedre Bruelie 1723.
Der er to Broer ved Stedet.
46,2. Furøen. Udt. föWøince.
Af Trænavnet Fura.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
