Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 11. Jordskjælvet — Robert savnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—88—
,,Kjender De dette pas ?« spurgte Glenarvan fø-
reren.
»Ja, mylord, — men det er vanskeligt at komme
igjennem; »det er kun desindfodte hyrder, der benytter
den vei-«
»Hvor de kan komme frem,»maa vi ogsaa kunne,«
svarte Glenarvan. »Jeg tror, mine venner, vi gaar
gjennem Antuco-passet; det er den korteste vei for os.«
Og saa blev det-
Man brød op og kom ind i Leijasdalen mellem
vældige kalkstensmasser Veien Ifører umærkelig opad.
Klokken et om natten passerede man Fort Ballenare,
der ligger paa en høi klippespids. Nu blev veien stei-
lere og mere og mere stenet, tildels livsfarlig; hvert
Øieblik stødte man paa forfærdelige afgrunde, saa man
maatte gaa en for en og kun yderst langsomt.
Efterhaanden begyndte man at spore vulkanen Ans
tucos nærhed paa nogle rustfarvede lavastriber, hvoraf
gule krystaller stak frem i form af spidse naale· Klip-
perne taarnede sig opover hinanden, tilsyneladende trod-
sende alle ligevaegtens love og truende hvert øieblik
med at styrte ned.
Under disse omftaendigheder var det vanskeligt at
finde vei; de hyppige jordskjaelv havde forandret land-
skabets karakter og udslettet kjendemerkerne.
Føreren gik en hel time videre paa lykke og fromme.
Endelig saa han sig nødt til at ftanse. Man befandt
sig inde i en trang dalsænkning, hvis udgang var lukket
af en fteil klippevaeg
i " ffffssis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
