Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 12. Et frelsende skud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—102—
og ris var alt, som de reisende endnu havde tilbage.
Fra en bkek i nærheden hentede man vand, og Mul-
rady gjorde op ild, saa han snart kunde byde dem alle
et forfriskende maaltid·
, Men Glenarvan kunde ikke spise. Han sad for sig
selv alene og grublede
Saaledes forløb dagen. Natten var rolig og
vindstille ligesom den forrige.
Glenarvan steg atter opad fjeldet. Han lagde øret
ned til jorden og lyttede i haabet om, at et nodraab
skulde naa ham.
Hele natten igjennem streisede den stakkarg lord
omkring i bjergene, snart fulgt af Paganel, snart af
majoren, som var bange for,« at et uforsigtigt skridt
skulde bringe ham i fare.
Men alt var forgjæves-3- Kun ekkoet svarede paa
det sneseois af gange udstødte raab: »Robert1«
Dagen brød frem. Man maatte opsøge Glenarvan paa
en fjern høide og føre ham med sig tilbage. Saa-
længe han var saa fortvilet, var der ikke tale om at
kunne fortsætte reisen. «
Men levnetsmidlerne holdt paa at slippe op. Dog
maatte man nu snart kunne troefse paa argentinske mul-
dhrdrivere og af dem erholde de fornødne heste til et
ridt over Pampas .
Nu at vende om vilde være vanskeligere end at
trænge videre frem. Desuden var det jo aftalt, at man
skulde støde til ,,Duncan« ved vestkysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
