Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 15. Paa Pampassletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
———132—
Paganel følte sig meget krænket, og sinnet holdt
» paa at løbe af med ham-
,,Mine bgger trænger ikke til slige rettelser, høist-
ærede-«
,,Jo, i ethvertfald ved denne leilighed,« svarte
majoren stivfindet.
»De er meget paastaaekig, min herre.«
,,Og De er meget trcettekjær,« svarte majoren.
Diskussionen tog aabenbart en uventet vending,
og det ovenikjøbet over et emne, som slet ikke var
umagen værd. Glenarvan ansaa det paatide at lægge
sig imellem.
»Lad os nu lade dette spørgsmaal fare,« sagde
han rolig.
Uden at skjønne grunden til skjænderiet havde
patagonieren dog forstaaet, at de to venner var geraa-
det i strid Han smilte og sagde rolig:
»Det er nordenvindens skhld «
,,Nordenvinden,« for Paganel op; «hvad har Uor-
denvinden med dette at gjøre ?«
»Jo netop,« svarte Glenarvan, ,,nordenvinden« er
skhld i eders daarlige humør· Jeg har hørt fortælle,
at den i Sydamerika har en ganske særegen indvirkning
paa nervesystemet.« «
,,Ved St. Patrick, Edward, De har ret,« sagde
majoren og brast i latter.
Men Paganel var ikke saa let at bringe i humør
igjen; han vendte sig til Glenarvan, hvis mellemkomst
havde forekommer ham noget ubeskeden. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
