Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 17. De røde ulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 150 ;
Uvilkaarlig traadte Robert et skridt tilbage.
»Er du ikke bange for nlvene, min gut?« spurgte
Glenarvan. ,
,,Nei, mylord,« ksvarte Robert med fast stemme-
»Naar jeg har Dem ved siden af mig, er jeg ikke ræd
for noget.«
»Destobedre· Disse uguara’er er mindre at frygte,
og havde de ikke været der i saa stort antal, skulde de
ikke have bekymret mig.«
»Hvad gjør det1« svarte Robert· »Vi er godt be-
væbnede; lad dem bare kommel«
»De skal blive kraftigt modtagne-«
Naar Glenarvan talte saa tillidssnldt, var det for
at berolige gutten; men det var ikke uden en hemmelig
gysen, at han tænkte paa den legion af rovdyr, der
luskede omkring derude i natten.
Maaske var der i hnndredevis as dem, og tre
aldrig saa godt bevæbnede mænd kunde dog ikke i læng-
den staa sig mod en slig masse dyr.
Da patagonieren udtalte ordet »aguara«, skjønte
Glenarvan straks, at det var pampassindianernes navn
paa de røde ulve. Dette rovdyr ligner en stor hund,
men har et reevelignende hoved. Den har kanelfarvet
pels, og langs hele ryggen ftritter frem en sort manke.
sDyret besidder stor smidighed og styrke og opholder sig
mest i sumpige egne. Det holder sig i ro om dagen
og kommer først ved nattens frembrud ud af sit skjul.
Det er i særdeles-bed frygtet af kvægrøgterne, thi saa-
« l TH
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
