Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 19. Fort Indépendance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—178——
»Har De aldrig hørt tale om tre fangne engelsk-
maend ?« spurgte han sergeanten.
»Aldrig," svarte Maanel; »man vilde faaet « vide
det i Tandil . . . jeg vilde vidst det . . . nei, ikke til-
f·t1’ldkk . . .« »
Efter dette afgjørende svar havde Glenarvan intet
mere at gjøre i fort«Jnd6pendance Efter at have tak-
ket sergeanten paa det hjerteligste, forlod han med sine
ledsagere fæstningen.
Glenarvan var utrøstelig over at se sine forhaab-
Yninger strande saa fuldstændig Robert gik taus ved
siden af ham med taarer i øinene. Glenarvan vidste
ikke, paa hvilken maade han skulde trøste ham. Paganel
gik og talte med sig selv, majoren sagde ikke et ord, og
Thalcave var saaret i sin stolthed som indianer over at
have forfulgt et falsk spor. Der var imidlertid natur-
ligvis ingen, som tænkte at bebreide ham en saa tilgi-
velig feiltagelse
Aftensmaaltidet indtoges under en trykkende taus-
hed. Vistnok var der ingen af disse modige opofrende
mænd, som beklagede sig over til ingen nytte at have
udholdt saa mange besværligheder og farer; meni dette
øieblik syntes ethvert haab oin et godt resultat udslukket.
Kunde man virkelig tænke at støde paa kaptein
Grant mellem Sierra Tandil og havet? Nei. Hvis
en eller anden fange var faldt i indianernes hænder ved
kysten af Atlanterhavet, havde sergeanten iethvertfald
vidst noget derom. En slig ting kunde ikke antages at
forblive ukjendt for de indfødte, som staar i stadig sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
