Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 20. Oversvømmelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paaovierflafjetjx Alle — hestene undtagen Thaouka, der
endnu ’bsgsrsinherre i sadelen, var forsvundne-
«Modl modl« raabte Glenarvan gjentagne gange,
idet han hjalp Paganel med den ene’ arm og svømmede«
med den anden. A
»Tet gaar bral« svarte videnskabsmanden, »jeg er
slet ikke fint, fordi . . . .«
Hvorover var han ikke fint? Man fik det aldrig
at vide, thi den stakkars fyr fik halsen fuld af vand,
som han dog straks efter fik gulpet op.
Majoren svømmede hurtig videre med regelntcesfige
tag, som selv en svømmelærer ikke vilde havt noget at
udsætte paa-( Matroserne syntes at befinde sig i sit
rette elenient, og Robert, der havde klamret sig fast til
Thaouka’s manke, lod sig føre med af dyret.
Thaouka skar gjennem vandet med stolt kraft og
holdt instiiiktmcessig retning mod traeet, hvorhen ogsaa
stromn1en drev dem.
Træet var nu kun tyve favne borte; inden faa
oieblikke naaede de alle derhen. Og det var en stor lykke;
thi uden denne tilflugt var der ingen udsigt til frelse,
og de vilde alle været ynkelig omkomne
Vandet rakte til den øverste ende af stammen, hvor
de forste stærke grene begyndte-· Det var derfor en let
sag at holde sig fast. Thalcave slap sin hest og klats
rede først opi trceet. Lidt efter havde hans kraftige arme
bragt Robert og alle lkde andre udmattede svømmere i
strax-hen
Men Thaonka blev reven videre afsted med strømmen. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
