Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 23. Mellem ild og vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—219—
hvælvingen. Der var dog intet vindpust at fpore, luf-
ten bevarede fin fuldstændige ro. Jntet blad paa træet
bevægede fig, ikke den mindste krusning i vandetsporedes.
Luften selv syntes næsten at være borte, som om en
uhyre luftpumpe skulde have fortyndet den. Derimod
var atmosfæren stærkt mættet med elektricitet.
Glenarvan, Paganel og Robert havde en stund folt
disse elektriske bolger.
,,Vi faar uveir,« sagde Paganel.
,,Er du bange for tordenen ?« spurgte Glenarvan
gatten -
,,Nei, mylordl« svarte Robert.
,,Saa meget desto bedre, thi uveiret er ikke langt
unna.«
,,Og stærkt vil det blive,« bemærkede Paganel,
.,,hvi«3 jeg skal dømme efter himmelens udseende.«
,.Uveiret foruroliger mig egentlig ikke,« sagde Gle-
narvan, ,,men vel den plaskregn, - som følger med det.
Vi vil blive aldeles gjennembkgdte. De kan faa sige, «
hvad De vil, Paganel, et rede er dog ikke noget pas-
sende sted for et menneske, — De vil snart til Deres .
egen fortrydelfe komme til at indfe det-«
,,Aa, det greier sig nok, naar man bare tar det
med silosofist rol« svarte den lærde.
»Filosofisk ro! Men den kan ikke beskytte os mod
at blive vaade-«
,,Nei, men den opmuntrer dog.«
»Det er- godt,« sagde Glenarvan, ,,men lad os se
til at komme ned igjen til vore venner og fvobe ossaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
