- Project Runeberg -  Kaptein Grants børn : fortælling /
224

(1901) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 23. Mellem ild og vand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

. s : A -» 3-; · -,,s »-·,’s-«- s - spa) ·—.-«· «» Hv. ky. Iquskkdczqksspqjostv Ikke-W- qu FEHY I–». sz q?
-« .

·-

—224—·—

Tause saa Glenarvan og hans kamerater paa dette
·forfærdelige skuespil. Forresten vilde de ikke gjensidig
have kunnet høre hinanden. Store bundter med hvide
lysstraaler strømmede nedover dem, og ved den pludselige
belysning kom og forsvandt snart majorens rolige skik-
kelse, snart Paganels nysgjerrige ansigt eller Glenarvans
energiske træk, snart Roberts forskruemie hoved eller ma-
trosernes sorgløse sysiognomier, som var de pludselig
vaagnet til spøgelses«5agtigt liv.

Imidlertid faldt der endnu ingen regn, og vinden
var ikke begyndt. «

Men det varede ikke længe, før himmelen aabnede
sine sluser, og lodrette striber piskede sjøen, medens de
flammende lyn krydsede lusten«

Forkyndte denne regn, at uveiret nærmede sig sin
sende? Skulde Glenarvan og hans kamerater slippe fra
det med nogle drabelige styrtebad?

Nei.

Medens denne ildkamp rasede paa det værste, vi-
ste der sig pludselig paa spidsen af den ene hovedgren,
som strakte sig ret ud, en nævestor ildkugle, som var
omgivet af sort røg. Efterat kuglen i nogle sekunder
havde dreiet sig om sig selv, sprang den endelig som en
bombe og med en larm, som kunde høres selv under den
øvrige almindelige støi. En svovelagtig taage fyldte
atmosfæren. "

Et øieblik, hvori larmen var hørt op, kunde man
høre Tom Austinsostemme Han raabte:

»Træet staar i flammerl«




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:37:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngrantborn/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free