Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 24. Et bevæget farvel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—233—
Den lærde sov som et murmeldyr, da en kraftig-
srm trak ham op af hans sandede leie.
,,Hvem er det?« raabte han.
,,Det er mig, Paganel.«
»Hvem, De ?«
»Glenarvan. Kom med mig og brug Deres øine.«
,,Mine oine?« svarte Paganel
·»Javift, Deres Vine, for at prøve, om De kan se
noget til ’Duncan’ i morket Kom nu hurtigl«
«" ,,Nu kommer jeg,« svarte Paganel, som var glad
over at kunne være Glenarvan tilnytte.
Han reiste fig, gned sine stive lemmer og brummede
som et menneske, der just er vaagnet. Saa fulgte han-
sin ven ned til stranden.
Glenarvan bad ham at gjennemspeide den mørke
horizont. »
,,Naa, bemærker De ingenting?« spurgte lorden.
»J11gentingl Selv en kat vil ikke kunne se to stridt
frem for sig.«
,,Søg efter et rodteller gront lys, d. v. s. efter
en bagbordss eller en styrbordslanterne,.«
,,Jeg ser hverken det ene eller det andet!« svarte
Paganel, hvis oine uvilkaarlig faldt igjen.
Maskinmaessig fulgte han sin ven en halv times
tid. Ret som det var lod han hovedet falde ned paa
brystet og løftede det «derpaa pludselig op. Hans gang
blev ufikrere, akkurat som om han skulde være drukken·
Glenarvan saa paa Paganel· Denne gik isovne
Lorden greb ham i armen og førte ham forsigtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
